»ET STED, HVOR det virkelig går fremragende, er hos de danske pattegrise«, lød det fra sektordirektør i L&F Gris, Christian Fink Hansen, på ugens Grisekongres. Den udtalelse er der med garanti delte meninger om uden for landbrugskredse. For uden for landbruget går man rundt og tror, at danske grise har det ad Pommern til. Så at påstå, at grisene har det fremragende, vil med sikkerhed blive mødt med skepsis – måske nærmest med latter.