I DANMARK FINDES der et politisk parti, der kalder sig Moderaterne. Der er muligvis ikke så mange, der kender de almindelige partisoldater, men partiets høvding er landets tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen. Han er også Danmarks nuværende udenrigsminister, ligesom Moderaterne er en del af den siddende regering. Så det går egentlig meget godt for det unge parti, som også gerne vil ind i Europa-Parlamentet med en spidskandidat til det forestående parlamentsvalg, der hedder Stine Bosse.