Hvem kan bruge beklager til noget?

DER SKAL SOM bekendt snart være valg til Folketinget. Senest til sommer skal krydset sættes. Men før det kan ske, skal vi trækkes igennem en lang valgkamp, som allerede har været i gang i måneder. Men når det spidser til, bliver det værre – eller bedre. Alt efter observans.

OG NÅR NU valgkampens ketchupeffekt for alvor flyder, kommer vi med stor sandsynlighed til at høre noget i retning af, at borgerne kommer før systemet. Den slags leflerier for vælgerne kender vi kun alt for godt. Men det er ord uden indhold. For systemet kommer som regel altid først. Spørg bare landets planteavlere. De kan ikke – af systemet – få at vide, hvor de skal så målrettede efterafgrøder næste år. Det har de i høj grad brug for at vide. Faktisk skulle de have haft kortet før sommerferien. Men fordi det her er systemet, der skal levere varen, sker der ikke noget, når der ikke leveres. Det er bare beklageligt. Og man arbejder såmænd på højtryk i systemet, må vi alle forstå.

SE, DET ER jo glimrende og rimeligt, at der arbejdes på højtryk. Men det er åbenbart ikke nok. Og tænk sig, hvis en landmand brugte samme argumentation, hvis han ikke leverede varen til systemet, når systemet krævede det af landmanden. Tænk, hvis landmanden, der havde kontrol på sin bedrift, sagde til systemet: »Jeg skal beklage, jeg ikke gør det, jeg skal. Men jeg arbejder skam på højtryk. Jeg ved ikke, hvornår jeg leverer, det jeg skal levere. Jeg ved, at det er vigtigt for jer. Men I får det, som I skal bruge fra mig, når jeg er klar. Engang«.

ENHVER DER ER lidt inde i sagerne ved naturligvis, at sådan kan en virksomhed ikke snor sig uden om tingene. Der skal leveres, når systemet kræver det. Og gør man ikke det, vanker der sanktioner i form af bøder og støttetræk. Selv bagateller sætter systemet hårdt ind over for. Men når systemet selv skal levere, er der ingen bagkant på sagen. Det er bare beklageligt, kære landmand.

DESVÆRRE HAR VI ingen forhåbninger om, at tingene ændrer sig efter valget. For den her slags ting er ikke en vigtig prioritering for politikerne. De er reelt ligeglade. Var de ikke det, havde de ændret systemet for længst. Det har de ikke gjort al den stund, at det ikke betyder en pind i magtspillet på Borgen. Det er dybt beklageligt set med landbrugets øjne. Men samtidig en beklagelig realitet.