Oprør: Ordentlighed i forvaltningen, tak

FOR TO ÅR siden høstede den private planteavlskonsulent Bente Andersen måske aftenens største bifald, da hun på Bæredygtigt Landbrugs generalforsamling efterlyste ordentlighed og faglighed i embedsværket. Dengang handlede det om manglende ordentlighed og faglighed i de danske grundvandsindberetninger til EU-Kommissionen. Nu er Bente Andersen på banen for landbruget igen. Denne gang mener hun, at der mangler ordentlighed og faglighed i den måde, hvorpå indsatsplanerne kan forvaltes af landets kommuner.

SAGEN ER SOM bekendt, at den politiske BNBO-aftale åbner for, at landets kommuner kan udstede sprøjteforbud, som indskrænker jordejernes rettigheder ganske betydeligt. Så betydeligt, at Bente Andersen sammen med sin landmandskollega Ulrik Lunden fra Sæbyegnen, nu appellerer til et »oprør«. Ikke fra midten. Men fra grundfjeldet i landbruget. Appellen er således rettet mod landmænd landet over, som ikke uden at yde kvalificeret modstand vil rette ind i forhold til BNBO-lovgivere og kommuner.

MAN KAN SÅ spørge sig selv om, om ikke landbruget kan leve med det, der er lagt op til i BNBO-aftalen. Umiddelbart vil mange nok mene, at det burde ikke være svært. Er der ikke noget med, at der er fuld kompensation. Ovenikøbet betalt af vandforbrugerne. Det har vi da hørt og læst, vil mange uden for erhvervet sikkert sige.

SPECIALIST I EU-RET, advokat Hans Sønderby Christensen, har imidlertid visket Bente Andersen og Ulrik Lunden i øret, at den er gal med ordentligheden juridisk set. For BNBO-aftalen åbner ifølge advokaten en ladeport. Bekendtgørelsen – altså de regler, der er udstedt i forhold til BNBO med hjemmel i loven – giver nemlig kommunerne mulighed for langt større indgriben, end menigmand har kunnet få indtryk af. Djævlen ligger som bekendt i detaljen. Også her, hvis man lytter til advokaten.

HANS SØNDERBY CHRISTENSEN var en del af det advokatteam, der vandt randzonesagen for Thy-familien Blak Boje i 2015. Men den sag er vand ved siden af BNBO, lyder det nu. Ti gange værre end randzonesagen, lyder juristens vurdering. Det er immervæk noget. Husk bare reaktionerne fra brede dele af landbruget i forbindelse med randzonerne. Traktorerne trillede i gaderne. Og folk var på barrikaderne. De havde fået nok. Og det begyndte på græsrodsniveau.

DET ER DER også lagt op til denne gang. Og tilsyneladende er der noget at kæmpe for. Dengang randzonerne blev rullet ud, forsikrede minister og folketingspolitikere alt og alle om, at der var ordentlighed og faglighed fra ende til anden. Det var der ikke. Det fik vi Retten i Holstebros ord for. Og randzoneloven blev efterfølgende skrottet. Nu er der på ny modstand fra bunden. På foranledning af Bente Andersen og Ulrik Lunden. Det fortjener opbakning, så BNBO-aftalen kan blive trykprøvet.