LAD OS LAVE et lille tankeeksperiment. Lad os forestille os, at en dansk trafikminister satte det mål, at tilstandene på de danske landeveje skulle være, at ingen omkom i trafikken. Og at man derfor indførte en række krav, herunder en sænkelse af hastigheden på landevejene. Lad os så forestille os, at man i hele Ringkjøbing-Skjern Kommune i Vestjylland kunne konstatere, at målet var nået. I en håndfuld år var ingen omkommet på kommunens landeveje.
HVORDAN MON LANDETS trafikminister ville reagere. Mon han ville sige til Ringkjøbing-Skjern Kommune, at de skulle sænke hastigheden yderligere, selvom målet var opfyldt for længst. Eller mon ministeren ville gå ud og rose kommunen offentligt og sige, at det var godt gået. Og så ellers holde fingrene fra hastighedsgrænsen dér, thi målet var nået. Man kan jo selv gætte med.
I VIRKELIGHEDENS VERDEN er der ingen fortilfælde. Og dog. Landets miljø- og fødevareminister har nemlig en lignende sag fra Ringkjøbing Fjord. Her viser en Seges-analyse, at fjorden for længst har opnået god økologisk tilstand. En tilstand der i et miljøministerie med lidt god vilje kan sammenlignes med et mål om færre trafikdræbte i et trafikministerie. Men selvom målet i fjordens tilfælde er nået, så skærper myndighederne kravene til landmændene yderligere. Man vil altså i praksis ikke erkende, at når målet er nået, så er nok også nok. Nej, skruen skal strammes yderligere over for landbruget.
VI VED IKKE, om det er en bevidst handlig. Hvis det er, er det forkasteligt. Folketingsmedlem fra DF Lise Bech peger på, at det er en offentlig sygdom, at ting tager 100 år og en madpakke at lave om. Sektorchef for planter hos Seges, Troels Toft, fik på ugens plantekongres i Herning minder om den irakiske kommunikationsofficer og virkelighedsbenægter komiske Ali, når han oplevede miljømyndighederne lukke øjnene for realiteternes verden – blandt andet i Ringkjøbing Fjord, sagde han i sin årsberetning.
DET ER NATURLIGVIS sat på spidsen af både Lise Bech og Troels Toft. Men hvis det virkelig kan dokumenteres, at Ringkjøbing Fjord er i god økologisk tilstand, hvilket fagligt og juridisk grundlag er det så, myndighederne strammer skruen på. Det har hele landbruget i Danmark naturligvis krav på at vide. Man kan imidlertid frygte, at svaret kommer til at tage lige præcis 100 år og en madpakke at få, fordi enhver »indrømmelse« over for landbruget henimod et folketingsvalg frygtes at koste stemmer i en stadig mere skinger miljødebat herhjemme.