Europæiske smørpriser rammer rekordhøjder

8.075 euro (60.235,4 kroner) for et ton smør.

Det er virkeligheden på det europæiske smørmarked og markerer dermed den højeste smørpris nogensinde.

Det skriver mediet Agrarheute.

Ifølge markedsekspert på mediet, Olaf Zinke, er priserne langt fra nået toppen.

Det skyldes ifølge analytikeren mangel på mælk, en lavere indvejning, der forstærkes med udbredelsen af bluetongue i flere EU-lande, og at mælkens indhold af fedt og protein har været faldende, så der er ikke de samme værdistoffer at bearbejde som tidligere.

Ifølge Olaf Zinke vil den høje prissætning umiddelbart vare ved indtil jul og tidligst i første kvartal af 2025 kan priserne begynde at falde.

Læs også