Den økologiske ægproduktion i Danmark er den højeste i EU. Det viser nye tal fra EU-Kommisionen, der peger på, at 27,6 procent af alle æglæggende høns i Danmark var økologiske i 2024.

Det gør Danmark til økologisk duks, når det kommer til ægproduktionen blandt de 27 medlemslande. Det er kun Luxemborg, der er i nærheden af at kunne matche Danmark, hvad økologi angår. Her er 26,1 af hønsene økologiske.

Opgørelsen viser, at der sidste år var 4.671.738 høns på danske gårde. 54,1 procent af dem opholder sig i lader. Overordnet set er Frankrig i top blandt EU-landene på området med 58.471.300 høns, hvilket er cirka 100.000 flere høns end Tyskland, der er nummer to på listen.

De to lande står til sammen for næsten 30 procent af al produktion på området i EU-sammenhæng.

Finans