Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
De svenske myndigheder har onsdag i sidste uge påbegyndt en egentlig indhegning af det ramte kerneområde med afrikansk svinepest ved byen Fagersta. Det skriver Landbrug & Fødevarer i sit Markedsnyt for grisekød.
Undersøgelser af døde vildsvin over hele landet i den seneste måned har ikke påvist afrikansk svinepest uden for det ramte område. Man er fortsat oppe på 49 døde vildsvin med afrikansk svinepest i kerneområdet ved Fagersta.
Når indhegningen er færdiggjort, er det tanken at lade sygdommen rase ud indenfor det ramte område, så alle tilbageværende vildsvin i området dør.
Udenfor indhegningen vil man påbegynde en intensiv jagt på vildsvin, så man kan få en form for »bufferzone« omkring det indhegnede område. Dette gør man for at mindske risikoen, for at et vildsvin skal finde vej ind i kerneområdet og derefter komme ud igen med smitte.
Den intensive jagt på vildsvin i naboområderne til det ramte område kommer til at foregå ved hjælp af fælder og nattejagt, oplyser SVT Nyheter.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
10. oktober 2026
9 min · I går
Kvælstofkrav og målegrundlag under kritik, pres på nordjyske gårde, penge til økologi og nye vejledende niveauer for mykotoksiner i foder.
VikingDanmark køber Foderteknik, kalveprisen falder, og 50 millioner kr. er på vej til rydning og afgræsning. Hør også om Holstein og naturpleje på Læsø.
Spildevand, skiftende udledningsgrænser og stop for grisestalde. Ugens debat handler om dokumentation, retssikkerhed og hænder til fødevareproduktionen.