Kina: Svinebestanden fortsætter stigning
Bestanden af søer er højere i Kina end for et år siden, men dog lavere end måneden før.

I Kina er bestanden af søer 4,7 procent højere end for et år siden, men 1,2 procent lavere end måneden før, oplyser Landbrug & Fødevarer i »Markedsnyt for Grisekød«.
Ifølge Reuters Bureau lå den kinesiske bestand af søer ultimo november måned på 42,96 millioner styk..
Bestanden af søer fortsætter dermed sit fald fra ultimo oktober måned, hvor bestanden blev opgjort til 43,48 millioner styk.
Fra ultimo september til ultimo oktober faldt bestanden af søer med 2,5 procent.
Stor stigning i slagtninger
For slagterier med årlig kapacitet på mere end 20.000 svin har de kinesiske myndigheder opgjort de samlede slagtninger for de første 11 måneder af året til 235,9 millioner styk, hvilket er en stigning på hele 66 pcrocent sammenholdt med samme periode sidste år, oplyser Reuters Bureau.
I USA lyder meldingen, at lageret af grisekød faldt mindre end forventet i november måned.
Det samlede lager af grisekød i USA var ultimo november måned på 407.000 tons, hvilket er otte procent lavere end måneden før og tre procent lavere end for et år siden.
Det er dog typisk for sæsonen at lagret af grisekød falder i november måned. Og analytikere hæfter sig ved, at faldet var i den lave ende af forventet, lyder det fra Landbryg & Fødevarer.