Flere slagtesvin i Tyskland er klar til slagtning

Et løft af svinepest-restriktioner i Tyskland frigiver nu slagtesvin til slagtning.

Det skriver Markedsnyt for grisekød fra Landbrug & Fødevarer, med britiske PTF som kilde.

Restriktionerne blev indført den 1. juli i et område i den tyske delstat Niedersachsen i forbindelse med et udbrud af afrikansk svinepest i en svinebesætning.

- Ifølge tyske myndigheder kan omkring 40.000 overvægtige svin på 260 besætninger i området blive slagtet fra 5. oktober, når restriktionerne ophæves. PTF citerer tyske markedskilder for, at mindst 100.000 slagtesvin i området har behov for snarest at blive sendt til slagtning, lyder det i Markedsnyt for grisekød.

Læs også