Tysk slagtesvinenotering står stille

Noteringen for slagtesvin i Tyskland er uændret 1,90 euro pr. kg, oplyser Danske Svineproducenter.

Den tyske slagtesvinenotering er uændret 1,90 € pr. kg, svarende til 14,16 kroner. Det oplyser Danske Svineproducenter.

Dermed står noteringen stille, efter at den sidste onsdag faldt med hele 10 cent (cirka 75 øre).

- På grisebørsen hos den tyske producentforening ISN er der ikke blevet købt nogle slagtesvinepartier i de seneste uger, og det er altid et dårligt tegn. I nogle tyske regioner er der endda opstået mindre udbudspukler, skriver Danske Svineproducenter, og tilføjer:

- Den største udfordring er for tiden, at der fortsat ikke ses impulser på det europæiske kødmarked.

Dog kommer der mindre prispositive signaler fra Asien.  

De fleste tyske markedsinteressenter forventer ifølge Danske Svineproducenter en stabil notering i de kommende uger.

Læs også