Den amerikanske eksport af svinekød er i fremgang

USA eksporterede mere fersk/frosset svinekød og biprodukter i 1. kvartal 2023 end i samme periode sidste år. Stigningen gælder alle de største amerikanske markeder for svinekød.

Det skriver Landbrug & Fødevarer i Markedsnyt for grisekød for uge 20.

Eksporten af fersk/frosset svinekød ligger dog noget under samme kvartal for to år siden, hvor tallet var positivt påvirket af en stor eksport til Kina.

Den amerikanske eksport af forarbejdet svinekød ligger noget lavere end samme periode sidste år.

Målt på fersk/frosset svinekød var den største aftager af amerikansk svinekød Mexico, hvortil der blev eksporteret 226.117 ton. Det største spring i eksporten var til Den Dominikanske Republik, der gik frem med 72 procent til 30.083 ton.

Læs også