Efter et prisdyk på 7,4 procent ved Global Dairy Trade-mælkeauktion nummer 338 har indekset løftet sig med 2,7 procent ved den seneste auktion, der sluttede tirsdag.
Således røg gennemsnitsprisen på sødmælkspulveret (WMP) op på 2.702 US-dollar pr. ton, hvilket er en fremgang på 5,3 procent.
Ligeledes steg prisen på mælkefedt (AMF) med 2,7 procent til 4.561 US-dollar pr. ton.
Smørindekset steg også med 1,1 procent til en gennemsnitspris på 4.588 US-dollar pr. ton.
Til gengæld faldt skummetmælkspulveret (SMP) med 1,6 procent til en gennemsnitspris på 2.286 US-dollar. Det samme gjorde cheddar-indekset, der endte på 4.102 US-dollar pr. ton i gennemsnit.
Kærnemælkspulverets (BMP) indeksudvikling fremviste et fald på 6,5 procent til 2.215 US-dollar pr. ton. Laktose blev ikke udbudt.