Gunstige vejrforhold i Frankrig på det seneste ser ud til at resultere i, at landet vil ende op med at producere en stor mængde majs i år.
Det ser lovende ud for den franske majsproduktion i år. Således har gunstige vejrforhold haft den betydning, at Europas største producent og eksportør af majs forventes at producere mere majs i år, end hvad der har været tilfældet i gennemsnit hen over de seneste fem år. Nu skal det da også lige indskydes, at sidste års franske majsproduktion var ganske elendig.