Prognose: Pil opad på renterne, men nok først i 2021

Danske Bank forventer i en prognose lidt højere 10-årige renter fra 2021.

Danske Bank forventer i en ny prognose lidt højere 10-årige renter fra 2021.

- I takt med at den globale økonomi forventeligt slipper ud af Covid 19-spændetrøjen i 2021, er det vores forventning, at markedet kan rykke den første renteforhøjelse en smule frem i tid. Vi venter også en reprisning af de nuværende meget lave realrenter primært gennem højere nominelle renter, lyder det fra Danske Bank i prognosen. 

Rentekurven ud til fem år er ganske flad, fordi der er en stor tiltro til, at hverken den europæiske centralbank ECB eller amerikanske Fed kommer til at røre de korte renter de kommende fem år, lyder det dog fra banken.

- Når centralbankerne på denne måde har låst de første fem år af rentekurven fast, lægger det en klar begrænsning på, hvor meget de lange renter kan stige. Enten skal markedet begynde at tro på tidligere renteforhøjelser fra centralbankerne, eller også skal rentekurven 5s10s stige markant, hvis for eksempel de 10-årige renter skal stige, skriver Danske Bank i prognosen.

Tror på højere inflation

Banken noterer sig, at inflationsforventningerne er hastigt på vej opad både i USA og Europa.

- Markedet tror på, at inflationen bliver normaliseret…..Troen på højere inflation kommer på trods af, at den globale økonomi har været lukket ned i 2020, og ledigheden er steget voldsomt. Vi ser for eksempel, at de inflationsforventninger, man kan udlede af for eksempel 10-årige amerikanske indeksobligationer (breakevens), er steget med over 1 procentpoint fra 0,6 procent i marts til 1,65 procent, skriver Danske Bank, og tilføjer: 

- Set i det lys har den seneste stigning i de lange renter faktisk været beskeden. Igennem juli måned så vi endda, at renterne faldt samtidig med, at inflationsforventningerne steg. Normalt bevæger de sig i samme retning.

mip

 

Læs også