Den akkumulerede egyptiske import er denne sæson 20 procent højere end samme tid sidste år, oplyser Jyske Bank i sin afgrødekommentar.
Det rejser naturligt det spørgsmål, om landet denne sæson vil øge importen totalt set?
Måske, men omvendt kan det også blot være et udtryk for, at egypterne har udnyttet det lavere prisniveau fra sæsonstart, hvilket i så fald vil
betyde, at importen vil aftage senere på sæsonen, vurderer banken.
- I forlængelse af FranceAgriMer’s nedjustering af de franske hvedelagre onsdag, så fulgte Strategie Grains i går efter. Det franske analysehus opjusterede den europæiske eksport til næsten 29 mio. tons, og sænkede samtidig forventningerne til de europæiske hvedelagre til 11,9 mio. tons. Selvom konkurrencen ser ud til at skærpes på verdensmarkedet, så forbliver forventningerne til den europæiske eksport trods alt høje, lød det i fredagens afgrødekommentar fra Jyske Bank.