Der er udsigt til markant mindre fransk hvede i år. Markedsanalytikere hos Sigma Conseil forudser således, at arealet for den kommende høst vil falde med 10 procent til 4,47 millioner hektar. Det er det laveste siden 2001/02.
Fra Jyske Markets lyder det, at tilsåningen hos Europas største hvedeproducent især har været udfordret af større mængder nedbør i perioden fra september til december.
- Samtidig rapporteres der om at udbyttepotentialet i det vestlige og nordlige Frankrig allerede kan være blevet negativt påvirket af de meget fugtige jordforhold, mens andre arealer er gået tabt og vil blive erstattet af andre afgrøder. Det skaber omvendt forventninger om, at arealer med maltbyg, majs og solsikker vil stige i 2020, skriver Jyske Markets.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
16. september 2026
10 min · I dag
Kvælstofregulering kan udløse erstatningskrav, svineproducenter vil sætte treparter på pause, og Gisselfeld skifter direktør.