Mandag 25. august åbnede tilmeldingen til Agromek Stars 2025. Prisuddelingen er i år en digital udgave, der skal sikre eksponering af landbrugets nyheder i de år, hvor Agromek-messen ikke finder sted.

Alle virksomheder kan indstille nyheder, uanset om de deltog som udstillere i 2024 eller planlægger at deltage i 2026. Nyhederne vurderes af et dommerpanel, der tager udgangspunkt i en række faglige kriterier.

De nyheder, der tildeles stjerner, får omtale både i Danmark og internationalt. Derudover får deltagerne individuel eksponering på sociale medier, omtale på agromek.dk og agromek.com, samt et digitalt diplom, et indrammet diplom og et papskilt til promovering.

For at deltage koster det 15.000 kroner per nyhed, der modtager stjerner, mens afviste nyheder koster 2.000 kroner.

Agromek Stars 2025 offentliggør de stjernevindende nyheder tirsdag 28. oktober.

Næste fysiske prisuddeling finder sted i forbindelse med Agromek 2026.

Maskiner