Det internationale jurypanel for prisen Good Design bestående af designere, førende branchespecialister, designjournalister og kritikere har givet en udmærkelse til presseren BigBaler 1290 High Density for at benytte avancerede designteknikker til at gøre komponenter endnu mere effektive.

Presseren har allerede modtaget anerkendelse fra branchen, idet den har modtaget en Agritechnica Silver Innovation-medalje og prisen Machine of the Year 2020.

BigBaler 1290 High Density blev udvalgt af juryen blandt et rekordstort antal indsendte produkter fra verdens førende producenter samt virksomheder inden for industrielt og grafisk design fra mere end 48 lande.

Prisen er en anerkendelse af verdens mest innovative og moderne industri- og produktdesign samt grafisk design, og kriteriet for valget er kvalitetsdesign, hvor form, funktion og æstetik overgår almindelige forbrugerprodukter og traditionel grafik. Som vinder af prisen vil BigBaler 1290 High Density optræde i Good Design Yearbook for 2020-2021.

- Vi er beærede over at modtage denne prestigefyldte pris, der anerkender New Hollands evne til at anvende innovation til gavn for virksomhedens kunder og altid skubbe grænserne for produktivitet og effektivitet. BigBaler 1290 High Density er et lysende eksempel på, hvordan samarbejdet mellem CNH Industrials team for industrielt design og vores produktudviklingsteam gør det muligt for New Holland at hæve standarden for ydelse til fordel for vores kunder.

- Jeg vil gerne takke designgruppen, der har udviklet dette fantastiske produkt, samt vores produktionsteam i vores Center of Harvesting Excellence i Zedelgem, udtaler Carlo Lambro, New Holland Brand President.

Presningsgrad

New Hollands BigBaler 1290 High Density producerer baller med op til 22 procent højere presningsgrad end på konventionelle storballepressere, med en betydelig mere effektiv transport og ballehåndtering.

Den unikke, patenterede Loop Master-bindeteknologi sikrer klassens bedste binding og beskytter miljøet og foderet ved at fjerne garnrester. Ved at introducere en løkkeknude, fjerner dette system mere end 6 kilometer eller 46 kg garnstumper på en sæson, hvor der gennemsnitligt produceres 10.000 baller.

per@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 20 25 10 37

Maskiner