John Deere Machine Sync gør det nu muligt at udveksle data mellem maskiner, der kører og førerne af mejetærskere kan dermed styre en traktor og en anhænger sammen med finsnitteren. Dette unikke system fås nu også til finsnittere og traktorer i forbindelse med tømning af afgrøder.
John Deere Machine Sync blev introduceret i 2012. Teknologien er særligt nyttig i forbindelse med arbejde i mørke og lange arbejdsdage. Synkroniseringen, som er baseret på GNSS (Global Navigation Satellite System), giver føreren af mejetærskeren mulighed for at styre traktor og vognens hastighed og kørselsretning i forhold til mejetærskeren.
John Deere Machine Sync øger dermed både sikkerheden og brugervenligheden i forbindelse med høstarbejdet. Systemet minimerer også spild i forbindelse med aftømning og medvirker til at forhindre skader på både maskiner og afgrøder selv ved høje hastigheder.
Kræver JDLink-telematik
Teknologien kan ikke alene anvendes i mejetærskere, men i alle høstprocesser, hvor afgrøder løbende læsses over på vogne. John Deere tilbyder derfor nu også John Deere Machine Sync til finsnittere og traktorer. Det er særligt kunder, der arbejder med bugserede elevatormaskiner i forbindelse med kartoffel-, gulerods- og grøntsagshøst, der kan drage fordel af denne højteknologiske løsning. Systemet gør også såningen markant lettere og mere effektiv for grøntsagsdyrkere.
For at kunne bruge John Deere Machine Sync skal du have installeret JDLink-telematik, en StarFire satellitantenne og en Gen 4 Premium skærm med automatik aktivering.
John Deere anbefaler, at disse komponenter monteres fra fabrikken.