Dobbelt jubilæum med maskinsalg og service

Brdr. Holst Sørensen A/S kan fejre 20-års jubilæum med Giant Minilæssere samtidigt med, at firmaet er på vej mod 60 år i markedet.

Brdr. Holst Sørensen kan fejre 20 år med Giant Minilæssere. Pressefoto

Importen af de gule Giant minilæssere startede i Danmark tilbage i 2002.

Brdr. Holst Sørensen er en af de førende importørhuse af landbrugs- og entreprenørmaskiner i Syddanmark, med mærker som Siloking, Jeantil, Kato-IHI minigravere og Merlo teleskoplæssere.

I dag er Giant en af de mest solgte mærker hos importøren i Sønderjylland.

Maskinerne sælges lokalt og gennem et bredt forhandlernetværk i både Danmark og Sverige.

Giant tilbyder et bredt maskinprogram med minilæssere, teleskoplæsser og skidsteer fra 1.100 – 5.000 kg.

Udvidet samarbejde

Senest har Brdr. Holst Sørensen udvidet samarbejdet med den hollandske producent, Tobroco Giant, til også at omfatte komprimeringsmaskiner til professionelle brugere. Jordlopper fra 50 - 80 kg. Pladevibratorer fra 70 - 485 kg.

Giant minilæssere er kendt for høj løftekapacitet og lav egenvægt, med maskiner til både landbrugs- og entreprenørsektoren.

I år, hvor Brdr. Holst Sørensen er på vej mod 60 år i markedet, kan de fejre 20 års samarbejde med Tobroco Giant, og ser frem til mange års samarbejde i fremtiden.

Læs også