Fendt løfter 700 Vario-serien

Fendt har netop præsenteret en ny Fendt 700-serietraktor, Vario Gen7, som kommer på markedet i fem modeller. Vario Gen7-serien er løftet gevaldigt på en række punkter i forhold til Gen6-serien, der fortsat tilbydes markedet. Gen7-serien er udstyret med en spritny Agco Power-motor, hvor topmodellen yder 303 hk, et nyt design, der ligner designet fra Fendt 900- og 1000-serien.

Udover at Fendt Vario 700 Gen7-serien har fået en spritny motor har serien også fået designet ny transmission, hydraulik- og kølesystem. De nominelle motordrejninger er kun 1.700 pr. min. Ved markarbejde er det 1.400 til 1.700 pr. min.

Den opdaterede Fendt 700 Vario Gen7-traktorserie kommer i fem modeller, Fendt 720 Vario, 722 Vario, 724 Vario, 726 Vario og Fendt 728 Vario i hk-områderne fra 203 til 283 hk.

Fendt Dynamic-Performance (DP) frigiver op til 20 hk ekstra på Fendt 728 Vario DP via et system, der præcist ved, hvornår der er behov. Det giver flagskibet i serien et boost, så den maksimale ydelse kommer op på 303 hk.

Fendt Gen7-traktorer har fået et gevaldigt løft i forhold til Fendt Vario Gen6-serien. Blandt andet med en spritny Agco-motor på 7,5 liter, som opfylder alle krav for emission verden over. Efterbehandling af udstødningsgasserne foregår via en dieseloxydationskatalysator (DOC), dieselpartikelfilter (DPF) og med selektiv katalytisk reduktion (SCR).

Udover en spritny motor har Vario Gen7-serien fået designet ny transmission, hydraulik- og kølesystem, der giver et højt drejningsmoment selv ved lave motoromdrejninger, og sparer derved ifølge Fendt brændstof. De nominelle motordrejninger er kun 1.700 pr. min. Ved markarbejde er det 1.400 til 1.700 pr. min.

Effektivt kølesystem

Et nyt kølesystem, som kendes fra Fendt 1000 Vario, kommer også på Fendt 700 Vario Gen7-traktorerne. Køleren drives af en hydraulisk motor og er derfor ikke afhængig af motoromdrejningerne. Det giver en langt mere effektiv køling af motoren – helt op til 40 procent sammenlignet med konventionelle kølesystemer.

Fendt 726 og 728 Vario når en tophastighed på op til 60 km/t ved kun 1.450 omdrejninger pr. min. Ved 50 km/t er motorhastigheden 1.200 o/min, ved 40 km/t er den kun 950 o/min. Det maksimale drejningsmoment på 1.450 Nm på topmodellen Fendt 728 Vario opnås ved kun 1.300 o/min og sikrer dermed høj trækkraft og mindre brændstofforbrug.

Kabineluftfiltrering

Fendt VisioPlus-førerhus er endnu en gang blevet optimeret med hensyn til sikkerhed og komfort. For første gang kan kabineluftfiltreringen valgfrit konverteres ab fabrik til kategori 4-beskyttelse i henhold til EU-standarden EN15695.

Kategori 4-beskyttelsessystemet beskytter føreren mod støv, flydende plantebeskyttelsesmidler og dampene herfra. Det betyder, at Fendt 700 Vario Gen7 opfylder alle krav til plantebeskyttelse. Filtersystemet vil være tilgængeligt fra slutningen af 2023. Et nyt køleskab er blevet installeret og et nyt sæde, der kan indstilles efter behov for den enkelte chauffør.

Fendt 726- og 728 Vario-modellerne er som standard udstyret med store 650/85R38-dæk (en diameter på 2.050 mm). Til mellemstore landbrug kan kunderne blandt andet vælge dæk med dimensionen 650/65R42 (diameter på 1.950 mm) til bagdækkene. Fendt 720, 722 og 724 Vario-modellerne er udstyret med denne dimension som standard.

Læs også