Der blev ikke sat nye rekorder for traktorsalget i november, men for de første elleve måneder er salget oppe med hele 11,3 procent i forhold til sidste år. Der er nyregistreret 1.477 traktorer over 40 hk i år mod 1.327 i samme periode sidste år.
Flere traktorimportører meldte om stort salg på den netop overståede Agromek-udstilling, så det bliver spændende at følge årets traktorsalg i december måned. I sidste måned var det John Deere, der tog førstepladsen, men i denne måneds traktorstatistik er det Case IH med 23 nyregistrerede traktorer.