Den helt store nyhed på New Holland-standen bliver afsløringen af den nye flagskibsmejetærsker, som bygger videre på den nuværende CR-serie, der stadig topper listen som verdensrekordindehaver for effektivitet og ydeevne.

- Konsolidering af bedrifterne, stigende udbytter og kortere høstvinduer skaber behovet for fortsat udvikling af mejetærskerkapacitet. Vores nye mejetærsker er en markedsrevolutionerende tærsker, designet til næste niveau af produktivitet og kan konkurrere med alt andet, der er tilgængeligt på markedet i dag, siger danske Lars Skjoldager, der er New Hollands globale produktchef for mejetærskere og høstudstyr.

- I den nuværende CR-mejetærskerserie havde vi allerede et design, der havde fokus på disse områder, og flagskibsmodellen i serien CR10.90, der leverede den højeste produktivitet i verden. Nu har vi gjort yderligere fremskridt inden for teknologi og automation, og vi har gode tilbagemeldinger fra de foreløbige tests, forklarer den globale produktchef for New Holland.

Flere premieretraktorer

En anden Agritechnica-præmiere vil være New Holland T7.340 HD med PLM Intelligence, en ny 340 hk traktor i T7 HD-traktorserien. Også den nye T4 Electric Power, der er den første helt elektriske hjælpetraktor med autonome funktioner, vil have sin europæiske debut sammen med T7.270 Methane Power CNG og T6.180 Methane Power med Dynamic Command-gearkasse.

Tilbuddet om alternative brændstoffer vil blive fuldendt med en ny Clean Blue-lakeringsversion af T7 Methane Power LNG, der blev præsenteret som en prototype i december 2022 og kan ses udenfor hal 3.

Der vil være et specielt hjørne dedikeret til konceptet Energy Independent Farm, som illustrerer den prisvindende løsning fra New Holland og Bennamann, der fanger, behandler, forarbejder og lagrer biomethan, som udledes fra flydende gødning, for at producere elektricitet og grønt brændstof til landbrugsmaskiner, hvilket giver et negativt kulstofaftryk for gården.

Også fokus på digitalisering og automatisering indebærer oprettelsen af et dedikeret »New Holland Technology«-område med de nyeste Precision Land Management (PLM) løsninger. Besøgende vil opleve fordelene ved forbundne maskiner og dataindsamling inden for landbrug, og hvordan forbundet udstyr kan hjælpe med at øge produktiviteten og effektiviteten. Området følger hele vejen fra digitalisering, dataindsamling og analyser til databaseret beslutninger. Nye digitale partnerskaber vil blive introduceret for yderligere at styrke New Hollands MyPLM Connect, som den centrale digitale platform for at gøre operationer mere produktive og bæredygtige.

Der bliver Agritechnica-præmiere på den nye New Holland T7.340 HD med PLM Intelligence, en ny 340 hk traktor i T7 HD-traktorserien. Også den nye T4 Electric Power, der er den første helt elektriske hjælpetraktor med autonome funktioner, vil have sin europæiske debut sammen med T7.270 Methane Power CNG og T6.180 Methane Power med Dynamic Command-gearkasse. Foto: New Holland

Der bliver Agritechnica-præmiere på den nye New Holland T7.340 HD med PLM Intelligence, en ny 340 hk traktor i T7 HD-traktorserien. Også den nye T4 Electric Power, der er den første helt elektriske hjælpetraktor med autonome funktioner, vil have sin europæiske debut sammen med T7.270 Methane Power CNG og T6.180 Methane Power med Dynamic Command-gearkasse. Foto: New Holland

Testområde ved hal 27

New Hollands seneste præcisionsteknologiinnovationer inkluderer den nye IntelliView 12 Guidance Kit, som udvider PLM Intelligence fabriksteknologi til et eftermarkedstilbud, der giver en fælles brugeroplevelse for et bredere kundesegment.

Udviklinger med Raven for CR7 og CR12 dataopsamler og RTK+ positioneringstjenester vil også blive vist, og der vil være en fremvisning af New Hollands IntelliCenter til fjern diagnose af forbundne maskiner, proaktiv analyse og forebyggende oppetidssupport via problemfri kommunikation mellem maskine og forhandler.

I et nyt initiativ vil besøgende have mulighed for at prøve nogle af New Hollands maskiner i et specielt udendørs »Drive Experience-område«, som ligger ved siden af hal 27. Dette vil fokusere helt på alternative brændstoffer i overensstemmelse med temaet for Agritechnica 2023 »Grøn Produktivitet«.

AgritechnicaMaskiner