Traktorer drevet af alternativer til diesel er en klar tendens på Agritechnica, og blandt de største producenter er det CNH, der har taget førertrøjen på dén dagsorden.
Der er stor konkurrence om opmærksomheden hos CNH i hal 3 på Agritechnica. Hos Case IH står der er en kødrand af mennesker samlet om monsteret Case IH Quadtrac 715. Og selv om én tendens i traktor-verdenen er, at topmodellerne bliver større, er der en anden klar tendens, der rumsterer på messen.