Danish Agro indgår distributionsaftale med Exatrek om maskindata til præcisionslandbrug
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Danish Agro bliver Nordeuropæisk distributør af Exatrek, der er et system, som logger maskindata og giver automatisk dokumentation til præcisionslandbrug. Det medfører optimering af maskinudnyttelse og driftsomkostninger.
Exatrek udmærker sig ved at fungere på tværs af forskellige mærker og modeller af maskiner, og systemet kan blandt andet bruges til dokumentation af markarbejde som eksempelvis arbejdstimer og driftsomkostninger relateret til hver enkelt mark, maskine, opgave og medarbejder.
- Vores mål er at bidrage til landbrugets digitale udvikling, og derfor er vi glade for at kunne introducere Exatrek til vores hjemmemarkeder. Vi mener, at Exatrek har mange gode funktioner og skiller sig ud med et system, der fungerer uafhængigt af specifikke mærker, hvilket er påkrævet i et moderne landbrug, siger Jens Skifter, koncerndirektør i Danish Agro Machinery.
På sigt vil Exatrek blive integreret i Danish Agro koncernens egenudviklede digitale platform Cropline, der løbende bliver udviklet og også har fokus på sammenspillet mellem forskellige brands og systemer.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.






































