Skærbæk Maskinforretning blev i starten af året importør og forhandler af hele mark- og jordbearbejdningsprogrammet af maskiner og redskaber fra Agro-Masz. Og det er blevet en flot dansk start for den polske maskinproducent, der leverer kvalitet med både tysk, svensk og dansk islæt
MASKINER Der er mange muligheder, mærker og kombinationer, når det gælder markredskaber og jordbearbejdningsmaskiner på det danske marked.
Et af de seneste og nyeste skud på stammen er polske Agro-Masz, som Skærbæk Maskinforretning i starten af året fik import og forhandling af i Danmark samt Schleswig Holstein.
Og det er blevet en god start for Agro- Masz produkterne, hvor mange allerede har fundet vej til danske landmænd, og har fået især megen sønderjysk jord under hjulene.
- Agro-Masz er blevet godt modtaget – især i lokalområdet, fortæller Thomas Kier, sælger hos Skærbæk Maskinforretning. Han tilføjer, at det alene i de seneste måneder er blevet solgt en del maskiner , ikke bare sydjyske kunder, men også til Fyn og Sjælland.
Bredt maskinprogram
Agro-Masz programmet omfatter et bredt maskinprogram bestående af blandt andet tallerkenharver, såbedsharver, såmaskiner, plove – både bugserede og liftophængte, samt gødningsspredere og materiel til efterafgrøder.
Thomas Kier forstår godt, hvis nogle kunne være betænkelige omkring et nyt østeuropæisk mærke, men han understreger at både produkt og kvalitet er i top, hos Agro-Masz, der startede produktion af landbrugsmaskiner i 2006.
- Fabrikken er en af de mest topmoderne i Polen. Hér bruger man tysk og svensk kvalitetsstål i produktionen, oplyser Thomas Kier, der tilføjer at Agro-Masz´ underplov også matcher det tilsvarende system fra Kverneland.
Positivt feedback
Som et nyt – og indtil starten af i år – ubeskrevet blad på det danske maskinmarked, har man hos Skærbæk Maskinforretning gjort en stor indsats, for at udbrede kendskabet til det Agro-Masz.
Blandt andet i form af demo-maskiner, der i foråret var i aktion, og hvor tilkendegivelserne fra landmænd og potentielle kunder var gode. Og som én af de kunder, der allerede har investeret i nye Agro-Masz-maskiner udtrykker det:
- Man kan hurtigt se det på en maskine, om det er noget der kan holde. Der findes et hav af maskiner på markedet men Agro-Masz har udover styrken også både design og finish, og kan man få en maskine til fornuftige priser, er mærket ikke vigtigt, og det behøver ikke være det dyreste, lyder det fra en sønderjysk kunde, der i forbindelse med sin Agro-Masz-tallerkenharve blandt andet også fremhæver god højde og lav vægt på maskinen. Det samme gælder en stubharve, som han ligeledes har investeret i.
- Vi har fået mange positive tilkendegivelser, forklarer Thomas Kier, der dog samtidig ærgrer sig over at coronaen desværre satte en stopper for mange af de arrangementer og events, hvor man havde planlagt at præsentere og slå et slag for de polske maskiner – ikke mindst på messer, udstiller og dyrskuer.
Thomas Kier oplyser, at man påtænker at udvide og udbygge Skærbæk Maskinforretning med en nyopført afdeling for Agro-Masz, der efter planen skal stå færdig i slutningen af året.
Se mere om Skærbæk Maskinforretning og Agro-Masz på www.skmas.dk.