Nye præcisionsværktøjer og tjenester

Case IH Agxtend-produkter, der netop er lanceret på det danske marked, er værktøjer, som øger produktiviteten og bæredygtigheden.

Case IH introducerer nu fem helt nye Agxtend-produkter, der er et supplement til det velkendte Advanced Farming System (AFS).

De fem nye Agxtend-produkter er CropXplorer, der måler gødningsmængden baseret på afgrødens behov. SoilXplorer er en jordscanner, der kan give vigtige informationer til at forbedre udbyttet og dermed udnytte potentialet fuldt ud. Ny NIR-sensor, der kan monteres på mange redskaber og give vigtige informationer om protein- og mineralsammensætningen på afgrøder og foder.

Ny Xpower til miljøvenlig elektrisk ukrudtsbekæmpelse og endelig ny FarmXtend App, som er en intelligent multisensor og vejr-app, der kan give vigtige informationer til optimering af afgrødepleje.

Avanceret N-sensor

Den nye CropXplorer er mere end en simpel biomasse- og N-sensor. Det er et komplet system, der anvender en række funktioner og algoritmer for at bestemme gødningsmængden baseret på afgrødens behov.

De to optiske sensorer kan med høj præcision både registrere biomasse og afgrøders behov for kvælstof, mens Map+-overlagstilstand gør det muligt at anvende et udbyttekort, der beskriver det potentielle udbytte sammen med »live-data« fra sensorernes målinger under kørsel.

CropXplorer kan monteres på et standard-trepunktsophæng eller på frontvægten, og der kræves ikke kalibrering. Der medfølger en separat terminal, som er kompatibel med Isobus-gødningsspredere.

SoilXplorer udnytter jordens potentiale

Den nye SoilXplorer er en jordsensor, som gør det muligt for brugerne at undersøge og udnytte jordens fulde potentiale. Den består af en kontaktfri jordsensor, der ved hjælp af elektromagnetisme måler jordens ledningsevne i fire forskellige dybder: 0-25 cm, 15-60 cm, 55-95 cm, 85-115 cm.

SoilXplorer giver en præcis kortlægning af jorden med registrering af jordens heterogenitet og bestemmelse af jordtypen samt relativt vandindhold.

NIR-sensor

Den nye NIR-sensor kan monteres på alle typer af udstyr: finsnittere, mejetærskere, ballepressere, gylle- og fodervogne.

Når den anvendes på høstmaskiner, kan brugeren bestemme fugtindhold og bestanddele i afgrøden, herunder ADF (Acid Detergent Fiber), NDF (Neutral Detergent Fiber), stivelse, mineraler og protein.

Når sensoren anvendes på en gyllevogn, kan overvåges mængden af kvælstof, der er tilsat på marken, hvilket giver en bedre gødningseffekt og beskytter miljøet samt reducerer gylle-transportomkostningerne.

Xpower og nye app

Den nye Xpower er udstyr til elektrisk ukrudtsbekæmpelse, som gør det muligt for landmænd at erstatte kemikalier med elektricitet til ukrudtsbekæmpelse og nedvisning af kartoffeltoppe før optagning.

Elektricitet er en effektiv og miljøvenlig metode til ukrudtsbekæmpelse, da man på denne måde kan ødelægge hele planten ned til rødderne uden at sprede potentielt skadelige kemikalier ud på afgrøden.

Udstyret består af et sæt applikatorer, som bringes i kontakt med ukrudtet for at destruere det. Elektricitetens virkning på de behandlede planter kan ses efter få timer. Der fås bomme til applikatorerne i forskellig arbejdsbredde fra 1,2 til 3 meter.

Den nye FarmXtend app er en intelligent vejr-app, som arbejder med et komplet sæt af tilsluttede sensorer. App-en overvåger vejrdata i marken og giver hjælp til at træffe de rigtige beslutninger.

Læs også