Stærk interesse for at etablere minivådområder
Konsulenter melder om massiv interesse og opfordrer til hurtig tilmelding.
Landets landboforeninger oplever stor interesse for at etablere minivådområder. Arkivfoto: John Ankersen
Tilskudsordningen til minivådområder er åben, og interessen blandt landmændene i de relevante områder af Danmark stor. Avisen har talt med konsulenter hos Agillix, Velas, VKST og Spiras, der melder om et boom i henvendelser fra landmændene.
- Vi har 250 på venteliste alene i VKST, og telefonen står nærmest ikke stille. Hver gang, vi holder informationsmøder, kommer der nye interesserede til, siger Mikael Kirkhoff Samsøe, udtagningskonsulent i VKST.
Han forklarer, at interessen især skyldes, at minivådområder er en meget arealeffektiv metode til at reducere kvælstof i vandmiljøet.
- Én hektar minivådområde renser vand fra cirka 100 hektar opland. Det er langt mere effektivt end for eksempel efterafgrøder eller skovrejsning, siger han.
Vi har 250 på venteliste alene i VKST
Mikael Kirkhoff Samsøe, udtagningskonsulent, VKST
En travl sæson i vente
Også hos Spiras er der travlhed. Et forsigtigt gæt fra udtagningskonsulent Britt Bjerre Paulsen lyder, at det samlede antal ansøgninger i år kan nå op over 100 i Spiras-regi.
- Jeg forventer selv at skulle lave 30 til 40 ansøgninger i år. Det er fire-fem gange så mange som sidste år, siger hun.
Britt Bjerre Paulsen peger på, at ordningen nu fungerer bedre end tidligere år, og at mange landmænd har set gode eksempler på minivådområder i praksis.
- Der er efterhånden lavet mange anlæg rundt omkring. Det giver os mulighed for at vise, hvordan de ser ud, og hvilken effekt de har, siger hun.
Hos Velas melder udtagningskonsulent Sebastian Behnke også om stor interesse. Her er der ifølge udtagningskonsulenten cirka 80 lodsejere, der p.t. er mulige ansøgere til ordningen. Også Agillix oplever stigende interesse.
En effektiv løsning
Trepartsaftalen, som blev indgået i 2023, har til formål at reducere kvælstofudledningen med 13.800 ton i 2027, herunder 860 ton fra spildevandsrensning. For at nå i mål, indeholder Aftale om et Grønt Danmark en skærpet miljøgaranti, som betyder, at kravet til målrettede efterafgrøder i 2027 kan stige op til cirka 80 procent i de områder, hvor indsatsbehovet ikke er nået.
Men: Jo flere minivådområder og andre kollektive virkemidler, der etableres, jo lavere bliver kravet til landmændene om at etablere målrettede efterafgrøder. Derfor er minivådområder et vigtigt redskab i forhold til den grønne omstilling, da det typisk fjerner i gennemsnit 300 til 400 kg kvælstof ude i fjorden om året, forklarer Mikael Kirkhoff Samsøe.
- Hvis vi får sendt mange ansøgninger ind nu, kan det tælle med i den kollektive miljøindsats, inden den såkaldte »miljøhammer« rammer i 2027, siger han.
Men han tilføjer, at der også er steder, hvor det ikke lader sig gøre.
- Nogle arealer er reserveret til større naturprojekter, og der er også begrænsninger som kystbeskyttelseslinjer og kommunale udpegninger, som spænder ben. Men de anlæg, vi får lov at lave, passer godt ind i naturen. Man kan næsten ikke være der for frøer og fugle, siger han.
Tag kontakt snarest
I rådgivningshusene opfordrer man til, at interesserede landmænd tager kontakt snarest.
- Jo tidligere du kontakter os, jo bedre kan vi planlægge og hjælpe flere. Vi samler opgaverne geografisk, så vi kan besøge flere landmænd på én tur og dermed spare tid og penge, forklarer Mikael Kirkhoff Samsøe.
