Der blev gået til stålet, da gruppen af lodsejere ramt af sprøjteforbud i Bjellekær i Egedal Kommune onsdag stod over for netop kommunen og et vandselskab i spørgsmålet om størrelsen på en erstatning i den såkaldte Overtaksationskommission.
- Der kan man ikke tage handsker på eller hvad, lød det afbrydende fra en Niras-rådgiver, da han spurgte kritisk ind til, hvorfor pesticider dog er så kritisk nødvendige for landbrugsbedriften, som en gruppe på syv lodsejere med arealer i Bjellekær i Egedal Kommune selv mener, at det er.
Rådgiveren mente underforstået, at ukrudtet godt kunne fjernes uden brug af kemi.