Kommuner anvender revolvermetoder mod landmænd

Over hele landet presser kommuner på med at få indgået BNBO-aftaler inden nytår. - Aftalerne er ikke til forhandling, og der anvendes revolvermetoder, erfarer rådgiver.

- Især øst for Storebælt er Hovedstadens Forsyningsselskab (Hofor) aggressiv i sin iver efter at få indgået BNBO-aftaler med landmænd inden 1. januar, men også i andre kommuner på Sjælland er man kommet op i gear, advarer privat rådgiver Claus Madsen fra Ejendomsretten.dk.

Han fortæller, at flere vandværker og forsyningsselskaber bruger det samme landsdækkende, rådgivende ingeniørfirma, og derfor er kontrakterne det, han betegner som »stort set lige lausige« og typisk uden forhandlingsmulighed.

Bente Andersen fra Foreningen for Grundvandsbeskyttelse (FFBG) oplever dog, at det især er i de »røde« kommuner, man har mest travlt med at få indgået de frivillige aftaler.

Afhænger af kommune-farve

- I Aalborg er de ret aggressive. Det var de også tidligere i Aarhus, men nu er det ligesom, de har trukket sig lidt tilbage. I Skanderborg og Vejle sker der også lidt, men som sagt afhænger det meget af politisk observans, hvor meget man gør ud af det i de forskellige områder, oplever hun.

- Men der er også kommuner, der sidder på hænderne, fordi de godt kan se, at det er noget makværk, oplever Bente Andersen.

Det billede genkender Claus Madsen også øst for Storebælt:

- Roskilde og Slagelse Kommune er aktive med forsøge at indgå BNBO-aftaler. I Kalundborg Kommune forsøgte man tidligere, men har nu trukket sig tilbage.

- Endelig er der en del private vandværker, hvor man ikke gør noget. Dels er det måske ens nabo, man skal overtale til en BNBO-aftale, men især er der mange private vandværker, der finder, at BNBO-aftalerne er urimelige og uden belæg, oplever Claus Madsen.

»Lausigt« revolvertilbud

Claus Madsen nævner, at forsyningsselskaberne typisk tilbyder 45.000-75.000 kroner i erstatning pr. hektar, og at det er tilbud, der ikke er til forhandling. Sådan gør både Hofor og flere andre forsyningsselskaber.

- Det er bare »take it or leave it«, fortæller rådgiveren, der er klar i spyttet omkring, at han opfatter det som både en lausig fremgangsmåde og et lausigt tilbud, som typisk er under halvdelen af overtaksationens vurdering.

- Overtaksationskommissionen har i tre retssager udregnet erstatningerne til at være 100.000 kroner og op efter. Og så endda med nogle ekstra tillæg for andre ulemper, påpeger han.

- Overtaksationskommissionen har i tre retssager udregnet erstatningerne til at være 100.000 kroner og op efter

Claus Madsen, rådgiver

Trues med påbud

Næstformand i Bæredygtigt Landbrug (BL), Niels Hauge Mikkelsen fra Fyn, er en af de landmænd, der selv har oplevet den beskrevne metode.

Han fortæller i Den Uafhængiges podcast »Bruger kommunerne mafiametoder til at presse landmænd?«, at han fik tilsendt en aftale, og at der i brevet står, at alternativet vil være et påbud, uden at det fremgår nærmere, hvad det går ud på, eller hvad konsekvenserne er.

- Jeg kan kun opfatte det som en trussel, siger han i podcasten, hvor han understreger, at han ikke skriver under på en aftale, som er uopsigelig for ham og for kommende lodsejere.

Revolvermetoder

I aftalen fremgik det også, at aftalen ville blive tinglyst forud for al pantegæld i ejendommen.

- Og der skal man jo vide, om det er okay med kreditgiverne, påpeger Niels Hauge Mikkelsen, der ikke kunne skrive under på de meget omfattende krav. Derfor tilbød han en anden aftale men fik at vide, at aftalen ikke var til forhandling.

Claus Madsen bekræfter, at det typisk er det, der sker.

- Det er revolvermetoder, der anvendes, siger Claus Madsen om den politiske aftale, der blev indgået mellem stat og kommuner om indgåelse af frivillige BNBO-aftaler tilbage i 2019, da Jacob Ellemann-Jensen var miljøminister.

Læs også