Aarhus Universitet nægter at berigtige professors fejl
Aarhus Universitet vil ikke berigtige forkerte udtalelser fra professor Stiig Markager, som over for Berlingske forleden forsøgte at begrunde, hvorfor landmænd ikke etablerer vådområder.
Det sidste ord er ikke sagt i denne sag, lyder det fra Frederik Lüttichau, formand for Sektionen for Større Jordbrug i L&F.
Selvom professor Stiig Markager i Berlingske udtalte sig på vegne af Aarhus Universitet i en artikel i Berlingske for nylig, så nægter institutleder på universitetet, Peter Henriksen at gå ud og berigtige den forkerte påstand, som professoren kom med til avisen.
Til Berlingske forsøgte professoren i havbiologi for 14 dage siden at forklare, hvordan det kan være, at landmænd ikke vælger at gå med i de kollektive virkemidler. Til avisen siger professoren – fejlagtigt – at EU’s hektarstøtte for det udlagte område bortfalder, når landmanden eksempelvis udlægger arealer til et vådområde. Og det er altså derfor, at landmænd afholder sig fra at gå med i projekterne.
- Den enkelte landmand, der skal lave et minivådområde eller tage noget jord ud af drift og lave et vådområde, mister penge på det, fordi han omlægger produktionsjord til ikke-produktionsjord. Derfor har vi aldrig troet på det her, sagde Markager, som altså tydeligvis ikke kun udtaler sig på vegne af sig selv.
Udtalelsen fra Aarhus-professoren fik, som Effektivt Landbrug skrev forleden, Frederik Lüttichau, formand for Sektionen for Større Jordbrug i Landbrug & Fødevarer til at reagere og klage til universitetet.
I et brev tilbage til Lüttichau – som Effektivt Landbrug har set – afviser institutleder på Aarhus Universitet Peter Henriksen klagen:
- De enkelte forskere på Aarhus Universitet har ytringsfrihed og kan frit bidrage til den offentlige debat. Medierne tilføjer almindeligvis profession og ansættelsessted i forbindelse med interviews, men forskere udtaler sig på ingen måde på vegne af universitetet.
- Jeg finder det naturligvis uheldigt, hvis medarbejdere enten fejlciteres eller udtaler sig ukorrekt, men såfremt de har udtalt sig på egne vegne, kan jeg ikke på universitetets vegne berigtige det, skriver Peter Henriksen.
Falder helt igennem
At Aarhus Universitet ikke vil gå ud at beklage den forkerte udtalelse skuffer Frederik Lüttichau.
- Jeg kan se, at Aarhus Universitet finder, at Stiig Markager udtaler sig på egne vegne og ikke på universitetets vegne. Og det er rigtig fint, at arbejdspladsen bakker op om det helt fundamentale – nemlig at man kan ytre sig frit. Det forstår jeg udmærket godt.
- Når det er sagt, så er det helt afgørende, at man gør sig klart, om man udtaler sig som myndighed eller som privat person, og her falder Stiig Markager helt igennem, siger Frederik Lüttichau.
Han fortæller, at når man læser artiklen, så får man helt klart den opfattelse, at Stiig Markager udtrykker Aarhus Universitets synspunkter, når han siger »vi«, og i øvrigt er præsenteret som professor ved universitetet.
- Hvis man skal udtale sig på egne vegne, bør det som minimum fremgå, at der er tale om en »personlig opfattelse«, og efter min mening må man som den interviewede part altid sikre sig, at medierne ikke tilføjer profession og ansættelsessted, som kan bidrage til, at offentligheden fejlagtigt får en forkert opfattelse af hvem afsenderen er, siger Frederik Lüttichau, der fortæller, at man nu i Sektionen for Større Jordbrug overvejer, hvordan man kan gå videre med sagen.
Han fortæller, at sagen således er ekstra følsom, da Aarhus Universitet er den part, som leverer rådgivning til Miljø- og Fødevareministeriet.
-Vi mener bestemt ikke, at det sidste ord er sagt i denne sag, lyder det fra Frederik Lüttichau.
Den omtalte artikel i Berlingske handlede om, at avisen gik tilbage og talte med en del af de syv eksperter, som var indkaldt til en høring om kvælstofregnskabet i februar 2016. Stiig Markager var en af de eksperter.
