- Er det rigtigt forstået at dem, der bliver lukket, er dem, der ikke har mere egenkapital, uanset om de er blandt landets 25 procent bedste minkavlere, lød det fra salen? - Svaret er ja, sorry, sagde bankmanden.
Stemningen skiftede mellem smil og latter til begravelseslignende tilstande med ligblege ansigter og opgivende rysten på hovedet, da 200 minkavlere fra hele landet onsdag aften havde fundet vej til Herning, hvor Sagro havde inviteret til debatmøde om fremtiden i minkbranchen.
Tage Pedersen, formand for Kopenhagen Fur, slog fra start fast, at der er lys for enden af tunnelen. Der er bare ikke nogen, der ved, hvor lang tunnelen er, eller hvor mange der kommer med igennem.
- Der er et marked for pels, vi lavede bare for mange skind da det gik godt, sagde Tage Pedersen og henviste til de gyldne minkår, hvor avlerne udvidede og producerede flere og flere skind, mens auktionshusene solgte i vildskab. Pludselig kunne butikkerne ikke sælge flere minkfrakker, og fabrikkerne brændte inde med kæmpe lagre af pels købt til dyre penge.
- Det har gjort især kineserne forsigtige, og det er de lagre, der skal nedbringes, før der igen vil komme en efterspørgsel efter minkskind, lød det.
Skindene kan afsættes, når lagrene mindskes
Kopenhagen Fur har stadig en afsætning af skind til den nord- og østlige del af Kina, men ikke så stor som tidligere, da forbrugerne er ved at være mættet og allerede har flere pelse hængende. Omvendt er der åbnet op for nye markeder i den syd- og vestlige del af Kina med en voksende middelklasse. Det samme gælder USA, som har aftaget flere skind i 2019 end 2018. Sydkorea betegnes som et stabilt marked, og samtidig ser Kopenhagen Fur et kraftigt stigende online salg.
Lagrene af skind er den helt store joker, for hvornår er Kinas lagre af skind tomme?
- Det er min påstand, at der ligger mindre, end der plejer, da de kinesiske systuer har købt forsigtigt ind, men der ligger færdigvarer som stadig trykker, sagde Tage Pedersen.
Forventninger til september-auktion
Tage Pedersen kunne fortælle, at der på de allerede afholdte danske auktioner i år har været en gennemsnitspris på 204 kroner pr. skind mod 192 kroner pr. skind i gennemsnit på samtlige auktionshuse.
Uanset hvor dygtige og effektive vi bliver, så hjælper det ikke alene. Vi kommer ikke til at tjene penge, før skindpriserne stiger
Christian Primdahl, virksomhedsrådgiver ved Sagro
- September-auktionen bliver ikke lavere, sagde Tage Pedersen og forklarede det blandt andet med, at man i år har fordelt skindene anderledes og allerede i juni solgte en stor del af undersåtterne, som først plejer at komme på auktion til september.
- Der kommer 5 millioner regulærere varer på auktion ud af 7 millioner. Der er ingen risiko for prisen, men der er selvfølgelig en risiko for, at ikke alle bliver solgt, sagde han.
Kopenhagen Fur forventer at sælge 37-38 millioner skind i 2019 og 25-28 millioner i 2020. Til sammenligning blev der solgt 55 millioner skind i 2015. Der vil i 2020 blive afholdt fire auktioner hos Kopenhagen Fur mod tidligere fem auktioner om året.
Lær af tidligere tider
En af dem, som flere gange gennem aftenen stod midt på en skydebane i et bombardement af verbale skyts, var afdelingsdirektør i landbrugsafdelingen i Jyske Bank i Viborg, Per Vinstrup.
- Jeg er altid bekymret for et erhverv, som har højere udgifter end indtægter. I står lige nu helt ude på kanten, og det skal man have råd til. Ligesom lønmodtagere, hvor den ene bliver fyret, vil nogle have problemer allerede dagen efter, mens der ved andre går længere tid. Og sådan er det også ved jer. Nogle af jer er tættere på læbæltet end andre og har en længere bremselængde (egenkapital. red.) inden I ryger ud over kanten, lød det.
- Men I har jo tjent penge, og da kom I helt ind til læbæltet at stå, men så skulle I absolut udvide produktionen, bygge minkhaller, købe en ferielejlighed på Mallorca, investere i solceller i Italien og købe mere jord. Købe mere jord – I er for fanden da minkavlere. Og nu står I helt ude på kanten igen, sagde Per Vinstrup.
Han erkendte, at fortiden kan ingen ændre på, og at banken også var med til at skubbe pengene ud i alt andet end polstring.
- Så når I kommer ind til læbæltet igen, for jer der gør det, så bliv derinde, opfordrede Per Vinstrup.
Kræver egenkapital at få lov at være med
Debatten gik fra den lidt mere muntre opsang til dødeligt alvor.
- Er det rigtigt forstået, at dem, der bliver lukket, er dem, der ikke har mere egenkapital, uanset om de er blandt landets 25 procent bedste minkavlere, lød det fra salen?
- Svaret er ja, sorry. Vi er sat i verden for at drive bankvirksomhed, og vi vil rigtig gerne låne penge ud, men vi elsker også at få dem tilbage igen, sagde Per Vinstrup.
Tage Pedersen bad på branchens vegne om, at kreditgiverne ville se mere på den enkelte avlers evner og hjælpe de bedste gennem krisen til erhvervets fordel i fremtiden.
Flere banker og finansfolk
Da haglsalverne styrede lige lovlig meget efter Per Vinstrup, valgte ordstyreren, Anders Søgaard fra Landbrug & Fødevarer, at takke for hans mod. Flere banker var blevet spurgt, men havde takket nej til invitationen.
- Men de er her da alligevel alle sammen i aften, de har bare glemt at tage navneskilt på, sagde Per Vinstrup prompte.
En af dem, en repræsentant fra Nykredit, tog mikrofonen og udtrykte enighed med Jyske Bank og fortalte, at man ikke må glemme, at der faktisk er mange, som sidder med en positiv egenkapital.
Gå sammen med andre
I debatten blev der åbnet for en af mulighederne for at komme gennem minkkrisen: at gå sammen med naboen.
- Om han er planteavler eller svineproducent, og om han køber 50, 60 eller 70 procent af virksomheden, er jo lige meget, det handler bare om tillid, lød det.
Der blev også slået et slag for at finde anden tålmodig kapital, indtil minkpriserne igen stiger.
- Vi er tættere på ligevægt end tidligere, fordi vi producerer til lavere omkostninger. I 2017 kostede det 263 kroner at producere et skind, som vi fik 264 kroner for. I 2018 har vi sænket omkostningerne til 251 kroner pr. skind, men der kostede et skind kun 218 kroner. Uanset hvor dygtige og effektive vi bliver, så hjælper det ikke alene. Vi kommer ikke til at tjene penge, før skindpriserne stiger, sagde Christian Primdahl, virksomhedsrådgiver ved Sagro.
teba@effektivtlandbrug.dk
telefon 61 55 15 87
Minkbranchen er foran på point
Else Skjold, lektor på Designskolen Kolding, roste de 200 fremmøde minkavlere for som det eneste erhverv, når man taler tøj og mode, at have holdt fast i kvalitet, fagligheden, holdbarheden og værdsættelsen af minkproduktet.
- Der er jo minkpelse, der er 80 år gamle. Andet tøj bruges i gennemsnit seks gange, inden det smides ud, lød det.
Alle andre tøjskabere har gennem en årrække produceret tøj så billigt som muligt og glemt håndværket, kvaliteten, holdbarheden og det at værdsætte et stykke tøj. Der er blevet masseproduceret, og forbrugerne har levet i en »køb og smid væk-kultur«, som lige nu er ved at vende. Det er gået op for forbrugerne, at masseproduktion har nogle konsekvenser. At store bjerge tøj brændes, fordi det ikke kan sælges, at det aldrig kommer til at sidde ordentligt, fordi det ikke er lavet til en selv, men en model, og at det er så billigt lavet, at det ikke holder eller kan betale sig at reparere på.
Forbrugerne vil, hvis man spørger Else Skjold, tilbage til kvalitet, håndværk og holdbarhed, og det har minkbranchen lavet hele tiden.
- Det er en god historie. Alle de andre modehuse snakker ikke sammen, det gør I, og alle de andre modehuse kan ikke faget mere. Den viden har de smidt væk for mange år siden, og de aner ikke, hvordan man gør. I er foran, I skal bare have fortalt historien, og så må I love mig ikke at bruge ordet »bæredygtigt«. Den ene virksomhed er jo mere bæredygtig end den anden, og ordet har mistet sin betydning. Men fortæl i stedet om jeres værdier og kvaliteten, sagde Else Skjold og fortalte om den nye »continued« trend, hvor man bytter tøj med hinanden, og hvor det lige pludselig kan betale sig at lave et ordentligt produkt. Hun fortalte også, at designer Malene Birger og Ganni netop er gået i gang med et koncept, hvor man lejer deres tøj.
teba