Miljøstyrelsen oplyser, at det samlede vildtudbytte faldt markant i 2023/24 i forhold til det foregående jagt-år, men at nogle arter var markante undtagelser. Det gælder eksempelvis kronvildt og dåvildt, hvor udbyttet fortsat stiger.
Godt 1,6 millioner dyr blev nedlagt ved jagt og regulering i jagtåret 2023/24 svarende til et fald på 9,7 procent. Det viser den foreløbige vildtudbyttestatistik, som DCE – Aarhus Universitet hvert år udarbejder for Miljøstyrelsen.
Ifølge Miljøstyrelsen svinger vildtudbyttet ofte lidt fra år til år, men set i det store perspektiv har der været tale om en faldende tendens, siden udbyttet toppede i 1968/69 med mere end fire millioner nedlagte dyr.
I 2023/24 faldt antallet af nedlagte pattedyr med godt 5.000 dyr svarende til tre procent, mens vildtudbyttet af fugle faldt med godt 167.000 svarende til 10,4 procent.
I sammenligning med året før var der for fuglenes vedkommende tilbagegang i jagtudbyttet af fasan, gråand, krikand, ringdue og krage, mens der blev nedlagt flere svømmeænder af forskellige arter og flere gæs med bramgås som sæsonens højdespringer.
I det seneste jagtår blev der nedlagt 18.000 bramgæs ved regulering. Arkivfotos: Bøje ØsterlundBramgås er fredet og må kun nedlægges ved regulering med særlig tilladelse fra Naturstyrelsen, hvis gæssene for eksempel gør skade på markafgrøder. I det seneste jagtår blev der nedlagt 18.000 bramgæs ved regulering.
Rådyr fortsat i tilbagegang
Miljøstyrelsen oplyser endvidere, at det er rådyrene, der tegner sig for statistikkens mest markante tilbagegang. Udbyttet af rådyr er med små udsving i opadgående retning faldet konstant siden 2009 og ligger nu ifølge de foreløbige udbyttetal fra sidste år under 70.000 individer. I forhold til året før er der tale om et fald på mere end 5.000 dyr, svarende til en tilbagegang på 7,3 procent.
Ræv er også gået tilbage. Jægerne indberettede 1.115 færre nedlagte ræve svarende til et fald på 4,5 procent. For den invasive mårhund er udbyttet faldet med 601 individer i 2023/24 svarende til et fald på 8,0 procent. Det er nu tredje år i træk, at udbyttet af mårhund falder.
Rådyrene tegner sig for statistikkens mest markante tilbagegang, mens kron- og dåvildt fortsat er i vækst.Kron- og dåvildt i fortsat vækst
Trods den generelle tilbagegang er der arter, som skiller sig ud med markante stigninger. Blandt pattedyrene gælder det især kronvildt og dåvildt. I begyndelsen af 1970´ere blev der årligt indberettet 500-600 nedlagte krondyr, mens dådyr svingede mellem cirka 1.200 og cirka 2.200 i samme periode.
For den seneste jagtsæson viser de foreløbige tal, at der blev nedlagt mere end 10.000 krondyr og mere end 12.000 dådyr. Det er en stigning på henholdsvis 4,9 og 4,1 procent fra året før.
Mænd nedlægger mest
Det er lovpligtigt at indberette vildtudbytte, når man har løst jagttegn, og det gjorde i alt 172.433 jægere i 2023/24. Det var dog langt fra alle, der fik nedlagt bytte, men man har pligt til at indberette, selv om man ikke har skudt noget, og mere end halvdelen af indberetningerne var nulindberetninger.
Blandt de 45,8 procent, der nedlagde dyr ved jagt og regulering, skød mændene i gennemsnit 23,2 stykker vildt, mens det tilsvarende tal for kvindelige jæger var 11,1. Dette billede er velkendt, lige som kønsfordeling også svarer nogenlunde til de foregående år med cirka 93 procent mænd og 7 procent kvinder.
Kilde: mst.dk
Vildtudbyttet i 2023/24 (foreløbige tal)
- Antal Jægere i 2023/24: 172.433
- Det samlede udbytte var 1601.358 stykker vildt
- Udbyttet er faldet med 172.116 stykker vildt sammenlignet med året før
- Tilbagegangen i udbyttet af pattedyr: 3 procent
- Tilbagegang i udbyttet af fuglevildt: 10,4 procent
- Fuglevildt: Især tilbagegang for fasan, gråand, krikand, ringdue og krage
- Stor stigning i regulering af bramgæs og skarv
- Udbyttet af stort hjortevildt steg til mere end 10.000 krondyr og mere end 12.000 dådyr.
- Udbyttet af rådyr falder fortsat og ligger nu under 70.000 individer
Kilde: mst.dk