Rådgivningsselskabet Sagro oplever stigende interesse fra ikke-landmænd, som vil købe jord for at skabe deres eget naturparadis.
For tiden oplever rådgivningsselskabet Sagros naturrådgivere en stor efterspørgsel på skov og naturarealer fra personer udenfor landbruget. Derfor kan det give mening for landmænd at sælge naturarealerne nu, vurderer Sagro.
- §3-arealer og andre naturarealer har en begrænset driftsmæssig værdi i produktionslandbruget, hvor de ofte opfattes som en klods om benet. Det bliver sikkert ikke bedre, når en ny lov i 2022 træder i kraft og medfører, at det er slut med at omlægge, sprøjte og gødske §3-arealer, fortæller Rasmus Filsø Løbner, der er naturrådgiver ved Sagro.
Rasmus Filsø Løbner konstaterer, at et naturinteresseret ægtepar har købt 8,5 hektar fra en større landbrugsbedrift. Arealet omfatter blandt andet en mose, der ulovligt er blevet drænet, og hede, der ulovligt er blevet opdyrket.
- Plejeplanen foreskriver, at dræningsgrøfter kastes til, og at heden retableres. Samtidig har de nye ejere fået lov at anlægge en 700 kvadratmeter stor sø, fortæller Rasmus Filsø Løbner.
For landmænd er det en unik mulighed for at sælge naturbeskyttede enge, heder, moser og overdrev til en helt ny målgruppe, vurderer rådgiveren.
Målgruppe er byboere
Rasmus Filsø Løbner nævner et andet eksempel, hvor en ikke-landmand har købt et naturområde, der engang var hede, som delvist har været opdyrket.
Den nye ejer har nu iværksat en plejeplan, hvor arealet udpines, og hedearealet genskabes. Der er desuden skabt offentlig adgang, p-plads og stier i området.
Hvis en person uden for landbruget vil kaste sig ud i at købe en landmands naturarealer, knytter der sig ifølge Sagro en række betingelser til, før han kan blive ejer af et beskyttet stykke eng, hede eller mose.
For det første skal arealet ligge inden for områdeudpegningen (§3-areal, naturbeskyttelsesområde eller positivt skovrejsningsområde – eller områder, hvor der er planer om et naturgenopretningsprojekt eller et godkendt vådområde. Eller være en tidligere råstofgrav).
For det andet skal der være et naturformål af almen samfundsmæssig karakter. Det vil som regel indebære, at køber har en plejeplan for området. Et typisk eksempel på en plejeplan kan være, at kommunen kræver, at den nye ejer bibeholder arealerne lysåbne, for eksempel i en ådal.
For det tredje skal køber åbne hele eller dele af arealet for offentligheden.
For det fjerde skal køber være i kontakt med kommunen i forhold til kommunens eventuelle interesser i området.
Krav om offentlig adgang
Opfylder køberen lovens krav om – via en plejeplan – at skabe et naturareal med offentlig adgang og p-muligheder, er det OK, hvis han som ejer en gang imellem går på jagt på området. Det åbner for eksempel for, at en gårdejer, hvis jagtinteresserede barn er flyttet til byen, kan sælge naturarealet fra til vedkommende.
Sagro afviser dog ikke, at naturarealer i fremtiden vil få større værdi for landmænd.
- Det bliver tilfældet, hvis arealerne kommer til at vægte positivt i natur- eller klimaregnskaber. Det vil afhænge af den kommende landbrugsreform, lyder det fra rådgivningsselskabet.
- Den enkelte ejer af §3-arealer må altså gøre op med sig selv, om han tør vente og håbe på en værdistigning – eller om han vil høste gevinsten nu og skille sig af med arealer, som en del landmænd har »brændt sig på«, når arealer er blevet underkendt på grund af bagateller, som har kostet store træk i bedriftens samlede grundbetaling, tilføjer Sagro.
mip