Viber i vildrede

Et samarbejde mellem landmænd og ornitologer sætter fokus på den karakteristiske fugl, som er ved at forsvinde fra landskabet.

Landbrug & Fødevarer har sammen med Dansk Ornitologisk Forening iværksat en kampagne for at sikre viben bedre vilkår. Bestanden af denne karakterfugl i det danske landskab er de sidste 45 år gået tilbage med 75 procent. Foto: Peter Pelle Få overkørsler eller forårsarbejdet i ét hug, som mere og mere praktiseres i det moderne landbrug, gavner de truede viber. Og finder man en rede, kan den markeres med svajestokke i god afstand i kørselsretningen, så redskaberne efterfølgende kan hæves over reden. Peter Pelle nævner, at man også er velkommen til at kontakte lokale ornitologer, som kan være med til at finde og markere vibereder. Foto: Erik Hansen

Omsider har vinteren sluppet sit tag i landet, og solen begynder igen at varme. Det store årshjul af opgaver og traditioner har drejet en kvart, og nu står den på forår.

Vibens ankomst til marker og enge er for mange på landet et sikkert tegn på, at den dejlige årstid er en realitet. Men alt er ikke som før, for viben er ved at forsvinde fra landskabet.

Viben er en karakterfugl i det danske landbrugsland. Den metalliske overside, lange fjertop og de brede, afrundede vinger gør arten let genkendelig. Den ses ofte i den særlige akrobatiske sangflugt over marker og enge, mens den siger sin specielle lyd, der har givet den navn.

Viben er afhængig af åbent landskab med lav vegetation, som enge, marker og strandenge for at kunne yngle. Den lægger fire æg, og får kun et kuld unger om året.

Nedgang på 75 procent

»Jamen, jeg ser da viber på marken, hvert år«.

- Det hører vi ofte, folk sige. Men viber bliver ganske gamle, ofte over 20 år, og derfor tror vi, at viben trives som før, siger ornitolog Peter Pelle fra Oure, som uge efter uge i sin klumme her i avisen beskriver fugle, dyr og faunaen til glæde for læserne, der for de flestes vedkommende har naturen på tætteste hold.

Han forklarer, at viben også er ret trofast, da den vender tilbage til den samme mark år efter år. Problemet er, at den ikke får unger på vingerne, og dermed risikerer vi at miste arten for altid.

Fænomenet kaldes »Shifting Baseline«, som kan oversættes med at skifte udgangspunkt.

- Vi lægger simpelt ikke mærke til forandringer i vores omgivelser, når de sker over længere tid. Lidt ligesom frøen i vandet på komfuret, der ikke opdager den gradvise opvarmning, og ender med at dø, forklarer Peter Pelle, der, efter at viben engang var almindelig over næsten hele landet må erkende, at det er en saga blot.

Den intensive udnyttelse af jorden og afvanding af vådområder har nemlig gjort det yderst svært for viben at finde egnede levesteder i Danmark. Bestanden er gået tilbage med cirka 75 procent siden 1976.

Det gode samarbejde

De fleste danskere har et forhold til viben, men særligt for to grupper har viben en helt særlig betydning. Både landmænd og ornitologer ser nedgangen i vibebestanden, og noget skal gøres nu.

Landbrug & Fødevarer og Dansk Ornitologisk Forening er, som noget nyt, gået sammen om at hjælpe viben. Dette skal gøres ved anbefalinger til landmændene om tiltag, der kan gavne viben. På begge foreningers hjemmesider kan man finde konkrete forslag til at hjælpe viben, og også andre af landbrugslandets fugle og dyr.

Der opfordres til samarbejde mellem landmænd og de lokale ornitologer. Landmændene har jorden, og stor viden om muligheder for små ændringer i driften, der kan hjælpe viben. Ornitologerne har med deres viden og udstyr mulighed for at overvåge, og give helt konkrete anvisninger om gode tiltag.

- Med frivillighed og samarbejde kan vi få vendt udviklingen, og få den smukke vibe tilbage, håber den fynske ornitolog.

Løsninger

Som et led i kampagnen »Sammen om at hjælpe Viben« er udgivet en pjece, og på de to samarbejdende organisationers hjemmesider gives anbefalinger til, hvad landbruget kan gøre for at bevare denne populære forårsbebuder.

- Viben har ofte lagt sine æg, når forårets markarbejde starter, og de går desværre som oftest til under arbejdet. Hvis man får arbejdet overstået inden for to-tre dage, vil viben have mulighed for at lave en ny rede og lægge et nyt kuld, som kan overleve og komme på vingerne.

Ved nogle typer af afgrøder, for eksempel spinat eller roer, er man tvungen til at komme på markerne i vibernes ynglesæson. I den forbindelse kan lyder opfordringen på at observere vibernes adfærd fra førerhuset.

- Forbliver et par et bestemt sted med deres luftakrobatik er de ved at etablere en rede. Ser du reden, kan der placeres en svajestok før og efter reden i god afstand i kørselsretningen, så redskaber kan løftes, når den passeres, råder Peter Pelle, som også kan anbefale at tage kontakt til lokale ornitologer, der kan udpege præcist, hvor vibernes reder ligger, og hjælpe med afmærkningen.

På sigt

Udover at hjælpe viben til bedre ynglemuligheder, så vil et øget samarbejde mellem landmænd og lokale ornitologer skabe bedre forståelse mellem de to grupper.

- Mange landmænd går med tanker om naturgenopretning, og har et ønske om at hjælpe naturen omkring dem. Her kan et samarbejde være med til at opkvalificere de projekter, man starter op, så det kan gavne flere fuglearter, siger Peter Pelle, som håber, at dialogen og samarbejdet vil på sigt kaste flere gode ting af sig, for både landmænd og ornitologer.

Når det gælder vibens overlevelse i det danske landbrugslandskab peger han på opfordringerne fra Landbrug & Fødevarer og DOF’s kampagne om at styrke fugtige eng- og græsarealer, og at bevare mindre fugtige pletter i sæsonen.

Viber i landbrugslandet

Tiltag som landmand for at tilgodese viben:

● At forårets markarbejde, så vidt muligt, ordnes i en omgang, eller i løbet af så kort tid som muligt

● Ved forårsarbejdet observér viber, der parvis opholder sig et bestemt sted i marken. Hvis en rede observeres, placér en svajestok 10 meter før og efter reden i kørselsretningen, så redskaber kan løftes ved passage af selve reden. Kontakt evt. lokal DOF-afdeling for hjælp til lokalisering og afmærkning af vibereder på markerne

● Undgå tromling i april/maj

● Skab eller bevar fugtige pletter/enge

● Let afgræsning af græsarealer, gerne hele året

● Undgå tidligt slæt af eng- og græsarealer. Eventuelle senere slæt bør foretages »indefra og ud«, så viben og dens afkom

● Vårsåede afgrøder er vibevenlige. Placér gerne vårsåede afgrøder nær lavbund- og vådområder

● Læs mere på www.lf.dk/viben eller www.dof.dk/viber

Peter Pelle

● Naturkonsulent og ornitolog, 39 år, bor i Albjerg ved Oure

● Driver sit firma Naturkonsulent.dk med forvaltning af naturområder, formidling i form af naturvandringer for firmaer, institutioner og private, samt fotoopgaver som naturfotograf

● Skriver den ugentlige klumme »Ude i naturen« her i avisen

Læs også