På Tjele Gods kombineres planteproduktion og jagt med et mobilt krondyrhegn. Stedet lejer 800 hektar jord ud til rodfrugtproducenten Danroots, som oplever en stor succes med det mobile hegn. Tidligere kunne flokke på over 100 dyr ødelægge en mark i løbet af en nat. Godsets skytte er også glad, for krondyrene er der stadig, de er blot flyttet fra gulerødderne til anlagte fodermarker.
Virksomheden Agrofence har gennem hele 2020 høstet erfaringer med deres mobile krondyrhegn.
Et hegn på halvanden meter med tre tråde, og en strømstyrke på 5 kilovolt. Hegnet kører på solceller og sættes op, når vækstsæsonen går i gang og pilles ned, når den er slut. Det mobile hegn anvendes primært omkring højværdigafgrøder på marker med problemer med afgrødeskader forvoldt af krondyr.
I den nordlige del af markerne på Tjele Gods, har man rigtig mange krondyr, til glæde for blandt andet stedets skytte, Jesper Nørlund.
- Der er omkring 150 kalvsættende hinder og 250 med gevirer og bestanden er i vækst, siger han.
Krondyrene kan ædelægge alt
Foruden jagt lejer Tjele Gods en stor del af deres jord ud til Danroots i en tiårig periode. Her er rodfrugtproducent og markchef Peter Vestergaard knap så imponeret over de store dyr - i hvert fald på sine lejede marker.
- I den nordlige ende er der et stort krondyr-tryk og de ødelægger det hele, siger Peter Vestergaard, som har oplevet et udbyttetab på mellem 20-30 procent i sine økologiske gulerødder, som kan have en værdi på 100.000 kroner pr. hektar.
Krondyrene æder gulerødderne, træder plasticen i stykker, som dækker dem og knækker de tilbageværende gulerødderne ved at træde på dem. Men det er der heldigvis blevet ændret på.
Mobilt hegn giver plads til alle
For 10 år siden satte Danroots lidt hestehegn op for at holde krondyrene på afstand. Det lykkedes ikke. De har også sat permanente hegn med god succes.
- Men udfordringen for os er, at det er lejet jord. På denne mark har vi tæt på 100 hektar gulerødder på et stykke, og når de sidste er taget op til maj, går der fem år, inden der kommer gulerødder her igen. Derfor er det en dyr løsning for os at sætte et permanent hegn, både fordi der går så mange år i mellem, men i høj grad også fordi det er lejet jord, siger Peter Vestergaard.
Skytten vil også være træt af at få 100 hektar hegnet af med permanent hegn. Derfor er løsningen blevet et mobilt krondyrhegn, som fjernes, så snart de sidste gulerødder er oppe.
- Med den her løsning bliver hegnet taget ned igen, konstaterer Jesper Nørlund, som bakkes op af Peter Vestergaard i, at dette er en løsning som gør, at der både er plads til jagt, natur og rodfrugtsproduktion.
Hegnet skal passes
Hegnet er blevet sat op af Nizan Vijayam fra Agrofence. Han kan, hvis forholdene er perfekte, sætte 600 meter mobilt krondyrhegn i timen.
- Vores koncept er, at vi sætter hegnet op og piller det ned igen, når sæsonen er slut. I den mellemliggende periode lejer landmanden hegnet af os, siger han.
Danroots fik sat hegnet op i sensommeren sidste år. Noget senere end man normalt vil gøre, hvor man sætter hegnet, når vækstsæsonen i marken begynder i foråret.
Danroots har selv serviceret hegnet. De har klippet under det 2-3 gang og skiftet en pæl i ny og næ. Hegnet er sat op med plasticpæle, som trædes ned.
- Vi købte 20 ekstra pæle, for at have nogle at skifte med, fordi vi ikke kan undgå at ramme en pæl sommetider, men jeg har i hvert fald 10 pæle igen, siger Peter Vestergaard, som dagligt tjekker strømstyrken. Det samme gør en ansat. Her ud over tjekker de hegnet hele vejen rundt en gang om ugen.
Strøm er afgørende
Strømstyrken på 5 kilovolt er fuldstændig afgørende, da krondyr er bange for strøm, oplever Agrofence.
Godsets skytte og Danroots vurderer, at kun et par dage uden strøm er nok til, at krondyrene har fået smag for gulerødderne, og så er de sværere at holde ude, uanset hvad man gør.
- Hvis de vil ind, så kan de sagtens komme ind. Derfor er det vigtigt, at de ikke får smag for, for eksempel gulerødderne, for så kan man ikke holde dem tilbage, siger Jesper Nørlund.
Agrofence har opsat det mobile krondyrhegn hele vejen rundt om den enorme gulerodsmark ved Tjele. Andre vælger for eksempel udelukkende at sætte hegn på to af markens fire sider. Danroots har valgt få meter uden hegn, som er her maskinerne kører ud og ind fra marken.
- Det fungerer fint. Vi har økologiske gulerødder og det betyder, at vi har 5-6 overkørsler mere end konventionelle gulerødder, og derfor har vi valgt denne løsning. Samtidig er det oppe imod vejen og krondyrene kommer ikke fra denne side af, siger Peter Vestergaard.
Markant færre afgrødeskader
Lige nu tager Danroots mellem 300 og 400 tons gulerødder op dagligt, seks dage om ugen.
Hvor der tidligere forsvandt 20-30 procent af udbyttet, er det i dag, så lidt, at det er svært at sætte tal på.
- Det er ikke sådan, at der aldrig står et krondyr på marken, men der er stor forskel på om der står 150 krondyr eller bare tre. Tre krondyr både kan og skal vi leve med, det er en del af det at være i naturen. Og det er lige præcis det, som dette hegn kan. Det kan gøre, så vi kan være her alle sammen og samtidig er det bare nemt, siger Peter Vestergaard.
Kræver fodermarker
Agrofence fastslår, at det mobile krondyrhegn, ligesom permanente hegn, ikke kan stå alene.
Der er brug for fodermarker og aflastningsområderne, for at holde krondyrene væk fra højværdiafgrøderne.
På Tjele Gods fodrer man selv krondyrene i skovene og samtidig har Danroots etableret kløvergræsarealer og områder med roer udelukkende til vildtet.
- Vi har blandt andet et 400 meter langt stykke, som er 6 meter bredt, hvor vi har sået roer. Det er en billig løsning for os, i forhold til, at de går ind i gulerødderne, siger Peter Vestergaard.
Skytte Jesper Nørlund nikker.
- Det er altafgørende med aflastningsarealer, for er der ikke noget dyrene kan æde, så skal de nok finde ud af at komme ind til for eksempel gulerødderne, siger han og slår fast, at krondyr lærer af hinanden og derfor, er det vigtigt at få hegnet sat op, inden hinden sætter kalv, så hun lærer kalven at gå hen i kløvergræsmarken og æde og ikke ind i gulerødderne.
- Et krondyr skal æde op imod 14 kilo gulerødder for at blive mæt, hvorimod de tilsvarende skal æde 2 kilo kløvergræs for at blive mæt. Derfor er der ikke en ret stor fodringsmæssig værdi i gulerødderne, forklarer skytte Jesper Nørlund.
Danroots er ikke i tvivl om, at de mobile krondyrhegn også fremadrettet er en del af deres rodfrugtsproduktion.
- Det virker, alle er glade og så er det bare nemt, konstaterer Peter Vestergaard.
Det startede som et forsøg
Det mobile krondyrhegn startede som et forsøg. Rådgivningsvirksomheden Sagro, med base i Midt- og Vestjylland, oplevede flere og flere kunder, som havde store udfordringer med krondyrskader. Det første til en række arrangementer og erfagrupper med fokus på, hvad man kunne gøre ved problemet.
- Jeg kunne jo se, at nogle havde opsat permanente hegn, som er effektive, men der var flere ting ved dem, som var negative. Jægerne var ikke glade for dem, borgerne var utilfredse med at få sat hegn for enden af deres have og så videre. Jeg tænkte at der måtte findes en effektiv og mere simpel løsning, forklarer Rasmus Filsø Løbner, som er natur- og vildtrådgiver ved Sagro.
Han bed pludselig mærke i hvordan fåreavlerne i området kørte rundt på deres ATV og satte hegn op, så fårene kunne afgræsse i en periode, hvorefter hegnet blev fjernet.
- Det koncept måtte kunne skaleres op, men stadig holdes effektivt og simpelt, så alle landmænd har mulighed for at være med, fortæller Rasmus Filsø Løbner.
Sagro indhentede tilskud til at udvikle og afprøve mobilt hegn til at holde krondyr ude i 2019.
- Vi fandt hurtigt ud af, at det vigtigste er strøm, siger Rasmus Filsø Løbner, som siden har oplevet en større og større interesse for det mobile hegn.
Ved projektets afslutning solgte Sagro konceptet og den videre udvikling til Agrofence.
Problemets omfang
En spørgeskemaundersøgelse i Sagros geografiske område med 670 besvarelser ud af 3.838 adspurgte, har vist at der i 2020 var afgrødeskader, forårsaget af kron- og dåvildt, for samlet 7.010.500 koner. Blandt andet har 77 landmænd svaret, at de har oplevet væsentlige skader for 10.000 kroner til 25.000 kroner, mens 49 landmænd har svaret, at de har oplevet store skader for over 25.000 kroner. Tabet vurderer Sagro dog noget højere, da kun 17 procent af de adspurgte har svaret. Derudover fravælger nogle landmænd højværdiafgrøder, og generelt er mange forhindret i at dyrke et hensigtsmæssigt sædskifte på grund af kron- og dåvildt. 24 procent svarer i øvrigt, at de gør en aktiv indsats for at hindre afgrødeskader, og omkostningerne opgøres til 630.250 kroner for dette alene i 2020.
(Kilde: Sagro)
Om Danroots
Danroots har produceret rodfrugter siden 1955.
Danroots dyrker omkring 3.000 hektar jord, hvoraf 80 procent af jorden er lejet.
700 hektar udgør arealet med rodfrugter og består hovedsageligt at gulerødder, men også pastinakker, persillerødder, jordskokker og rødbeder.
Der dyrkes både konventionelle og økologiske gulerødder, mens de øvrige afgrøder udelukkende dyrkes økologisk.
Virksomheden, som er beliggende ved Tange Sø, har eksisteret side 1955 og Peter Vestergaard vil blive fjerde generation på stedet, når tiden er rigtig.