De vildeste naturprojekter
Følg 92 danske kommuners ”vilde” indsatser for naturen på dkvild.dk

Miljøminister Lea Wermelin lancerer nu en hjemmeside, hvor man kan følge sin kommunes bud på det vildeste naturprojekt – og se hvad andre kommuner finder på for at skabe mere vild natur i Danmark. Arkivfoto
Dysten om at blive Danmarks ”vildeste” kommune er i gang. Miljøminister Lea Wermelin lancerer nu en hjemmeside, hvor man kan følge sin kommunes bud på det vildeste naturprojekt – og se hvad andre kommuner finder på for at skabe mere vild natur i Danmark.
Kommuner over hele landet har sået deres første idéer, der skal vokse sig vilde og store i løbet af de næste cirka 15 måneder, hvor de dyster om at blive Danmarks ”vildeste” kommune.
Miljøministeren kickstartede konkurrencen i februar, hvor alle danske kommuner blev inviteret til at deltage og på den måde være med til at skabe bedre levevilkår for den vilde natur og biodiversiteten i Danmark. Hele 92 ud af landets 98 kommuner har takket ja til invitationen og arbejder nu på at udvikle og realisere deres vilde tiltag.
Alle kan se idéerne gro og blive inspireret til at sætte gang i noget ” på www.dkvild.dk.