God natur -Lad naturen passe sig selv

Et naturtjek på Engkildegaard ved Aalborg har fået Christian og Jørn Madsen til at gå fra klippede rabatter og snorlige læhegn til at lade naturen passe sig selv.

Væltede træer får i dag lov at blive liggende. De skaber liv for andet, blandt andet svampe. Forladt råstofgrav, som har fået lov til at passe sig selv, får 10 ud af 10 stjerner. - Fælles for det hele er egentlig, at jo mindre vi selv har gjort, desto bedre er det, siger Christian Madsen, som sammen med sin far Jørn, har fået udarbejdet et Naturtjek på deres ejendom. Sten får i dag lov at ligge. Både Jørn og Christian ser nu på naturen på ejendommen på en helt anden måde. Væltede eller døde træer i læbæltet får lov at blive. Tidligere blev væltede træer og afklip fjernet. Det gør det ikke mere. Nu er det med til at skabe en større naturværdi. Jørn og Christian har etableret en sø i forbindelse med et gammelt kildevæld. Det giver knap så mange stjerne, som hvis de havde ladet kildevældet stå i sin oprindelige form.

I 2020 fik Jørn og Christian Madsen sig noget af en øjenåbner. Et naturtjek på deres økologiske bedrift Engkildegaard udenfor Aalborg viste sort på hvidt, hvad der var god naturforvaltning, og hvor der var plads til forbedringer.

- Det gav os virkelige noget at tænke over, og det gør det stadigvæk, selvom det snart er to år siden. Vi snakker tit om vores naturtjek og bruger det som baggrund for de tiltag, vi gør herude, fortæller Jørn Madsen, som sammen med sin søn Christian driver stedet. En ejendom, som foruden økologisk planteavl har øko-kvier i afgræsning i sommerhalvåret.

Engkildegaard ligger ovenpå et vandindvindingsområde og har været drevet økologisk siden 90’erne.

Gøre noget for naturen

Før naturtjekket var græsrabatterne på Enkildegaard slået, læhegnene stod snorlige, og væltede træer blev straks fjernet og afklip kørt væk. Sten fra marken kom enten i en vej eller med hjem til ejendommen og placeret i en dynge.

- Vi gjorde det, fordi vi troede, det var godt landmandskab. Som landmand vil man gøre noget. Det skal se ordentligt ud, men det, naturtjekket egentlig lægger op til, er, at en dynge sten, som ligger ude i den ene ende af marken, er god for naturen, og det døde træ, der ligger, giver liv til andet, svampe og insekter. Man skal jo egentlig som landmand lade være med at gøre så meget, som man gerne vil, forklarer Christian Madsen.

Naturtjekket har foreslået nogle fokuspunkter, hvor det enten handler om at bevare en naturværdi, eller hvor Jørn og Christian kan gøre noget anderledes for at højne naturværdien. Hvert fokuspunkt har fået fra nul til ti stjerner – jo flere stjerner desto bedre naturværdi.

En øjenåbner

På Engkildegaard er der kigget på de græsmarker, som kvierne afgræsser i sommerhalvåret, naturarealer, vildtstriber langs læhegn, plantet skov, gamle læhegn og partier af gammel skov, forladt råstofgrave og kildevæld.

- Fælles for det hele er egentlig, at jo mindre vi selv har gjort, desto bedre er det, siger Christian.

Det betyder, at de gamle grusgrave, hvor Jørn og Christian har plantet skov, kun har fået fem stjerner mod ti stjerner i grusgraven, hvor de intet har gjort.

- Det er tankevækkende. Vi har jo plantet skov for at gøre noget godt for naturen, siger Christian.

Det samme billede viser sig ved kildevældene. Her har Jørn og Christian etableret søer, igen med tanken om at gøre noget godt for naturen. Men kildevældene har kun fået fire stjerner, fordi de i dag fungerer mere som næringsrige søer og ikke kildevæld, som giver gode betingelser for sjældne arter og troede planter.

Kombinerer planteavl og natur

Naturtjekket har ikke alene fået Jørn og Christian til at lade naturen mere passe sig selv, det har også givet dem selv et andet syn på naturen.

- I dag ser vi helt anderledes på det. Vi har for eksempel et læhegn, hvor vi havde snakket om, at der skulle vi til at rydde op, men nu lader vi det bare være. Og det havde vi ikke gjort før, vi fik lavet naturtjekket.

- Vi har lært at blande os så lidt som muligt, og de tiltag, vi gør, skal være permanente tiltag. Altså vildtstriber er gode, men på denne årstid har de ingen værdi. Derfor vil vi til foråret nok kombinere dem med forskellige vedvarende buske, siger Jørn Madsen.

Både far og søn er enige i, at naturtjekket og deres nye syn på naturen på ingen måde er en hindring for deres økologiske planteavl eller deres jagtinteresse for den sags skyld.

- Vi kan sagtens kombinere planteavl og natur, konstaterer Christian.

Ide: Kæmpe indhegning med helårsafgræsning

Med naturtjekket fulgt en ekstra ide til Engkildegaard ved Aalborg. En 150 hektar stor indhegning med helårsafgræsning.

Jørn og Christian Madsen synes, ideen lyder spændende, men har svært ved at forestille sig det hele ført ud i virkeligheden.

- Vi er jagtinteresserede, og vildtet vil jo flytte, hvis der går dyr ude hele året. Samtidig har vi lige nu kvier af malkekvæg på sommergræs, og de vil ikke egne sig til helårsafgræsning, siger Jørn.

- Helårsgræsning er set ud fra naturen rigtig godt, men der er altså noget dyrevelfærdsmæssigt og noget lovgivningsmæssigt, som kan være svært. Vi må ikke tilskudsfodre på de arealer med grundvandsindvinding, og vi har desværre set nogle kedelige eksempler på afmagrede dyr, og det ønsker vi ikke her, siger Christian.

Alligevel vil Jørn og Christian lade sig inspirere af ideen og åbne op for, at kvierne kommer til at afgræsse større arealer og i højere grad også naturarealerne.

Udviklingsdage

Agri Nord kører en række udviklingsdage for økologer.

11. november Klima og bæredygtighed – afholdt

7. december Gødning - afholdt

18. januar Natur og biodiversitet – Online

22. februar Økologiens fremtidsværksted

Engkildegaard

Jørn Madsen var frem til 2010 mælkeproducent med 180 årskøer. Dyrene har han ikke helt sluppet, for hvert år i maj kommer 300 økologiske kvier, som afgræsser stedets 150 hektar ekstensive naturarealer frem til november. Kvierne kommer fra to økologiske mælkeproducenter. Jørn og sønnen Christian driver 250 hektar økologisk planteavl med fokus på frøavl, korn til konsum og bælgsæd. Herudover har de lagerudlejning i 4.500 kvadratmeter tidligere landbrugsbygninger, solceller og snerydning.

Et naturtjek giver stjerner

Et naturtjek skal synliggøre, hvor og hvordan man som landmand kan gøre en særlig indsats for at højne naturen og biodiversiteten på ens bedrift. Forskellige tiltag bliver vægtet på en skala fra en til ti stjerner, hvor ti stjerner betyder »god naturværdi«. Anbefalingerne er generelt gældende, men tager udgangspunkt i specifikke steder på ejendommen.

Læs også