Mange mennesker har et anstrengt forhold til kragefuglene eller »de sorte fugle«.

Kragefuglene indbefatter ravn, råge, krager, skader og alliken. Det anstrengte forhold stammer muligvis fra fortiden, hvor synet af ravne var frygtet, og ofte blev forbundet med krig eller sygdom.

Ravnen og kragerne spiser alt, hvad de kan finde, og de kan godt være noget barske. Skaderne har ry for at være tyvagtige. Derimod er der dog ingen grund til at frygte alliken – den mindste af kragefuglene.

Alliken er på størrelse med en due. Vingefanget er cirka 70 centimeter, og fuglen er omkring 33 centimeter lang. Den er sort med grå nakke og kinder, og øjnene er smukke og blå.

Reden bygges naturligt i andre arters redehuller i store gamle træer. Den genbruger meget gerne sortspættens store redehuller. Kasser til natugler og tårnfalke er også yndede ynglesteder, men det er vores skorstene også.

Da arten er en yderst flittig redebygger, kan den fylde en hel skorsten op med redemateriale, hvilket ikke er så populært. Den indtager ynglestedet tidligt, da den konkurrerer med både huldue og natugle om redehullerne.

Hvis du ser kviste og små grene i og omkring din skorsten eller fuglekasse, så er der næsten helt sikkert gået alliker i.

Tidligere hed alliken »ka«, da det minder om dens karakteristiske kald. Dette ord finder man for eksempel i bynavnet Kalundborg. »Ka« betyder allike, »lund« betyder skov, og »borg« er en fæstning eller et slot. Altså borgen der ligger i skoven med alliker.

I denne tid er allikerne i fuld gang med at indtage deres ynglepladser, og deres særprægede lyd kan høres rigtig mange steder.

Der er også mulighed for at se meget store flokke af alliker sammen med krager og råger, når de går til overnatning, sammen med deres slægtninge fra nord, som ikke helt har forladt os endnu.

Natur