Det er gråt og koldt derude. Vinteren byder på rusk og regn, der får landskabet til at stå farveløst tilbage. Vi begynder at længes efter lys og kulør, så vi tænder lyskæder og stearinlys i vores hjem.

Ude i naturen kan man også finde liv og kulør, hvis man er lidt tålmodig. Prøv at finde dompapperne, der lyser kraftigt op i vinterens vegetation.

Dompappen er en kraftig lille fugl med kontrastfuld fjerdragt. Hannen er rød på brystet, grå på oversiden og hovedet er prydet af en sort kalot. Den lidt mere oversete hun har samme tegninger, men brystet er fint beige, så hun er lidt sværere at få øje på.

I flugten ses hvidt vingebånd og en tydelig hvid overgump på begge køn. Fuglen er omkring 15 centimeter lang, og vingefanget ligger mellem 22 og 29 centimeter. Den vejer fra 21 til 27 gram.

Føden består af bær, frø og friske skud fra planter. I yngletiden spiser den også insekter, der giver mere næring til opfostringen af ungerne.

Som hos så mange andre fuglearter optræder der forskellige racer af ugens fugl. En stor race og en lille race. I felten er det næsten umuligt at kende forskel, men hvis man har fuglen i hånden, kan man måle vingens længde, og se, hvilken race der er tale om. Der er også nogle dompapper, der har dialekt, så de lyder ikke som de almindelige dompapper.

Fuglen har fået sit navn fra det tyske »Dompape«, der betyder domprovst. Navnet hentyder til messedragtens klare farver. Man kunne tro, at fuglens navn havde noget med ordet »dum« eller »dumrian« at gøre. Det er ikke tilfældet, men den sproglige lighed fører til sammenblandinger.

Dompappen er almindelig over hele landet, dog mere fåtallig i Vestjylland. Den kan findes hele året, og om vinteren får vi også besøg af fugle fra det nordlige Skandinavien. Kom ud og find de farverige fugle.

Danske fugle i landbrugslandskabetNatur