Ældre afgræssere giver eftertragtet kød

Umiddelbart ligner det naturpleje, som man har mange andre steder, når man ser på de fem stude og en tanteko, Naturstyrelsen tidligere på året satte ud for at afgræsse området omkring Fussingø Slot vest for Randers. Men mens langt det meste afgræsser-kvæg rundt omkring i landet kun får lov at gå en enkelt sæson i det fri, inden det for de flestes vedkommende ender med slagtning, får flokken i Fussingø lov at gå meget længere.
- Den her ekstensive form for afgræsning er lidt ny. Hvis vi slagtede dyrene til efteråret og satte nogle nye ud, ville det ligne det, man gør mange andre steder. Men vi vil gerne have dem til at gå der længe, så de opbygger en erfaring over årene og bliver bedre og bedre til at vurdere, hvornår de skal holde lav profil i de kolde vintre og hvor der er bedst at opholde sig forskellige tider på året. Samtidig vil vi gerne have, at de bliver store. For jo større kropsvægt, de har, jo bedre kan de klare sig om vinteren og jo mindre bliver behovet for eventuel vinterfodring, mens størrelsen også gør dem bedre i stand til for eksempel at bane vej og knække træer, fortæller Peder Kirk Iversen, der er landbrugsfuldmægtig ved naturstyrelsen og står for afgræsningsprojektet i Fussingø.

 

Som udgangspunkt er tanken, at skovkvæget skal passe sig selv året rundt – dog suppleret med mineralfoder.

- Hvis der kommer en hård vinter med længerevarende sne, kan det måske godt være, at det bliver nødvendigt at give dem en balle wraphø, og måske noget halm for at sikre et tørt leje, men tanken er, at de skal kunne klare sig selv året rundt. Skoven giver også naturligt læ, så det ikke er nødvendigt at bygge læskur for at opfylde kravene, fortæller Peder Kirk Iversen, der har indhegnet cirka 15 hektar skov og mark i Fussingø.
Og mens familiemedlemmerne, der afgræsser Mols Bjerge, for første gang nogensinde har haft brug for tilskudsfoder på grund af tørken, der har gjort græs til en mangelvare, er der rigeligt at gumle på for skovkøerne i Fussingø.
- Meget er jorden ligger lavt og lige ned til søen, så der er god lerjord og en eng, der ikke er tør som mange andre steder. Derfor er der også rigeligt med foder til de 0,3 dyreenheder pr. hektar vi arbejder med, fastslår Peder Kirk Iversen.

 

De seks kreaturer skal med tiden gøre skoven i Fussingø til hjemsted for endnu flere plante- og dyrearter end der er lige nu, mens afgræsningen også skal være med til at jævne den bratte overgang fra mark til skov ud.

- En af tankerne med afgræsningen er, at vi gerne vil have en mere glidende overgang end det gamle gods-landskab med et markant skovdige, der adskiller skoven og det åbne land. Samtidig kommer afgræsningen også til at give plads til flere planter end de grove urter, hindbær, brombær og mandshøje brændenælder, der før har haft frit spil. Det kommer til at give noget mere dynamik og vil også være med til at tiltrække flere insekter og fugle, fortæller Peder Kirk Iversen.
- Vejret i år betyder at, der er langt færre blomster end på et normalt år, men vi kan se, hvad studene gør og regne ud, at det det vil være en fordel for biodiversiteten over de kommende år.

 

At afgræsning og nedtrampning også vil gøre dele af skoven mere tilgængelige og interessant for besøgende mennesker, der har fri adgang til arealet, er bare en sidegevinst, konstaterer den landbrugsfuldmægtige.

- Det er biodiversiteten og naturen, der har været omdrejningspunktet for det her projekt. At det så også kan give bedre betingelser for gæsterne i skoven er glædeligt, men ikke noget, der har spillet en rolle i vores overvejelser om afgræsning. Og mens det for nogle, måske gør skoven mere tiltrækkende, betyder kvægafgræsningen, at andre bliver mere utrygge ved at besøge området. Det er ikke alle, der synes det er lige sjovt, at man kan komme til at stå ansigt til ansigt med en 1.000 kilo tung stud på sin skovtur – heller ikke selvom det er en flok rolige dyr, der går derude.

 

Mens naturen formentlig kommer til at nyde godt af de seks nye beboere, har idéen om at lade skovkvæget gå i flere år inden slagtning tilfældigvis også vist sig at kunne blive en langt bedre forretning end først antaget, fortæller Peder Kirk Iversen.

- Vi har fået henvendelser fra restauratører, der efterspørger lige netop den slags kød, der kommer ud af det her. Det viser sig, at kød fra de her lidt ældre stude efter langtidsmodning opnår en ekstraordinær kvalitet i forhold til kød fra yngre dyr. Det betyder, at vi – uden at nævne tal - er blevet tilbudt noget mere for kvæget her end vi har prøvet i forhold til dyrene på Mols, siger han.
- Og selvom det er en aktivitet, der er iværksat af hensyn til naturen, så er det altså ikke uvæsentligt at kunne præsentere projekter, som også har et forretningsmæssigt potentiale. Det er nødvendigt, hvis den her slags tiltag skal have mulighed for at blive udbredt flere steder i landet, konstaterer Peder Kirk Iversen, der dog understreger, at indtjeningen på studene stadig ikke helt opvejer udgifterne til afgræsningsprojektet.
- Men når regnestykket er gjort op, kommer det ikke til at koste os ret meget, konstaterer han.

 

Skovkvæg
De første dyr til afgræsning i Mols Bjerge blev indkøbt i 1972. Det var forskellige krydsningsdyr med i alt ni kødracer og to malkeracer indblandet.
De først år gik dyrene under betegnelsen »Skovracen«, men er senere blevet døbt »Dansk Skovkvæg«
I maj 2018 blev fem førsteårs-stude og en tanteko fra besætningen i Mols Bjerge sat ud på 15 hektar ved Fussingø Slot
Studene skal som udgangspunkt klare sig selv og afgræsse området til de bliver 4-6 år gamle. Herefter vil de løbende blive skiftet ud med nye dyr.