Lodsejere kan forbedre levevilkårene for råvildt og andet jagtbytte betragteligt. Og det koster ikke på hektarstøtten, påpeger Danmarks Jægerforbund.
VILDTPLEJE Lodsejere kan gøre meget for at forbedre vilkårene for jagt på deres ejendom.
Det er oplagt at pleje sine levende hegn og at anlægge vildstriber for at give dyrene nogle attraktive steder at opholde sig, siger jagtfaglig chef og afdelingschef Rådgivning & Uddannelse i Danmarks Jægerforbund, Niels Søndergaard.
- Man skal sørge for, at ens levende hegn har masser af små, lave buske i bunden. Det vil være rigtigt klogt. Og at undgå for mange store træer. Man skal have masser af gode buske for at give god dækning. Og så skal man sørge for, at man langs med skovbryn og levende hegn har en bræmme med gammel vegetation, som får lov til at være, men også gerne med nogle kortklippede arealer med kløver græs, siger han.
Det er vigtigt at pleje de levende hegn, og ikke bare lade dem være. Pleje af hegnene vil give dyrene et bedre dække i terrænet, påpeger Niels Søndergaard.
- Man kan godt plant nye buske i gamle, levende hegn. Men mange gange er det nok at gå ud og fjerne træer og så skære gamle buske ned. Når sådan en busk er skåret ned, så skyder den meget bedre efterfølgende og bliver mere dækkende. Og det skal se skidt ud for at blive godt. Så man skal bare skære for at få det til at gro op igen. Man skal ikke være bange for at skære, siger han.
Lad ukrudtet gro
Jægerforbundet har både rådgivning og kurser for lodsejere og anbefaler også at kombinere plejen af levende hegn med tilstødende bræmmer af ukrudtsplanter eller med striber af dem ude på dyrkningsfladen.
- Vi anbefaler tit, at man bare lader en stub ligge fra det foregående års dyrkning og så lader den naturlige flora af ukrudtsfrø, som findes, spire frem. For så vil det ofte blive en mere naturmæssigt interessant biotop på sigt, med mindre at det gror til i kvikgræs. Det vil i mange tilfælde være langt bedre, at noget kløver eller pileurt eller andet kommer op, end at man sår noget ud.
- Det kan også være godt at så lidt rødkløver og hvidkløver og sneglebælg ud. Så får man en biotop, der er god ikke bare for råvildtet, men også for en masse af de insekter, som har det svært. Det vil være helt ideelt. Men tillad den naturlige fremspiring. Det er vigtigt, siger Niels Søndergaard.
Kløvergræs skal klippes
Også vildtstriberne bør plejes.
- Hvis man sørger for at klippe kløvergræs, så opnår man den effekt, at fødemængden stiger i værdi, fordi der så hele tiden kommer frisk, ny vegetation op. Det vi både råvildtet og harerne rigtigt gerne have. Det skal man så sørge for at have gjort i god, inden de jordrugende fugle begynder at ruge, så man ikke klipper rederne i stykker.
Der er et stigende antal lodsejere, som etablerer vildtagre for at fremme levevilkårene for både dyr, fugle og insekter, oplever Danmarks Jægerforbund. Men også at mange lodsejere holder sig tilbage med den slags vildtpleje af frygt for, at det vil koste pengepungen.
- Mulighederne er der faktisk for at gøre rigtigt meget. Men der er stadigvæk nogle myter om, hvad man må og ikke må, som florerer. Og det gør desværre, at nogle afholder sig fra at gøre noget. Der er vide muligheder for at anlægge vildtstriber ude på dyrkningsfladen uden at miste hektarstøtte. Så det er svært at finde en undskyldning for ikke at gøre noget, siger Niels Søndergaard.
Ved at lægge bøvlede hjørner og kroge for markarbejdet ud som vildtager, så sparer landmanden faktisk flere penge på sin drift, mens han samtidig får lavet noget spændende natur, fremfører han.
Sparer penge på markarbejdet
- Landmanden kan spare penge på sine driftsomkostninger. For de arealer, som ligger tættest på skovbryn eller levende hegn, vil tit være de steder, hvor landmanden har en dårlig sammenhæng mellem omkostningen ved at pløje, så og harve og så det udbytte, han får ud af det.
Danmarks Jægerforbund udgiver hvert år en folder med meget detaljeret information om lovgivning og tilskudsmuligheder og om, hvordan man kan oprette vildtagre uden at komme i klemme med sin ret til hektarstøtte.
- Det er oplysninger, som Landbrugsstyrelsen godkender, inden vi sender det ud. Så der er styr på det, så landmanden ikke kan komme i klemme.
- Der er virkelig brug for noget information og noget uddannelse for at vi skal lykkes med at skabe bedre vilkår for naturen. Det er mit indtryk, at mange landmænd rigtigt gerne vil gøre noget for naturen, men de er bange for at gøre noget galt og bryde lovgivningen. Det afholder dem fra det, siger Niels Søndergaard.