25-års jubilæum hos Velas

Den 15. juli kunne Anne-Grethe Munk Kruse fejre sit 25 års jubilæum hos Velas i Horsens. Anne-Grete startede i Højderyggens Landboforening i 1996 som planteavlskonsulent. Efterhånden var det mest kvægbrug, Anne-Grete brugte sin tid på, og hun fik derfor speciale i grovfoder. Grovfoder har været Anne-Gretes speciale lige siden, og efter flere fusioner og nye lokationer har hun i dag i Velas stadig flere af de kunder, som hun begyndte med for 25 år siden. Anne-Grete har været rigtig glad for de mange gode kunder, som hun har betjent gennem årene – både dem der har været med fra starten, og de mange nye som er kommet til. Det har altid været vigtigt for Anne-Grete, at rådgivningen sker på et højt fagligt niveau, og at hun gør sit til, at tingene kan lykkes for landmanden.

Læs også