Teamet er på plads hos det nye LandboGruppen Syd

Med ansættelsen af den erfarne sagsbehandler Jette Skov Clausen er LandboGruppen Jysks nye afdeling i Sønderborg for alvor klar til at indtage markedet.

Jette Skov Clausen er pr 1. august ansat som sagsbehandler hos LandboGruppen Syd.

Den 1. juni blev LandboGruppen Syd til en afdeling under LandboGruppen Jysk Afdelingen skal styrke positionen i det syd- og sønderjyske område og dækker et geografisk stort område helt ned til den tyske grænse.

På kontoret i Sønderborg vil Jette Skov Clausen køre parløb med daglig leder og ejendomsmægler Lars Bukhave, ligesom også ejendomsmægler Frederik Gissemann Hansen vil være en del af teamet.

En spændende proces
Jette Skov Clausen må siges at kende branchen og markedet virkelig godt, idet hun har beskæftiget sig med landbrug og ejendomshandler siden 1997.

- Jeg er uddannet ejendomsmægler, men jeg har altid været på kontoret og trives godt i rollen som backoffice, fortæller den erfarne 49-årige sagsbehandler.

Ligesom de fleste af kunderne bor hun på landet, nærmere bestemt en landejendom med grise og slagtekalkuner ved Nordborg på Als, hvor hendes mand er selvstændig landmand.

- Det er spændende at være med til at starte afdelingen op. Nu kan vi for alvor gå i gang med processen med at skabe gode relationer og gøre opmærksom på os selv. Vi er klar til at gøre en forskel og har en forventning om at få en god andel af markedet for liebhaverejendomme, skovejendomme, hobbyejendomme og i særdeleshed salg af produktionslandbrug, konstaterer Jette Skov Clausen.

Læs også