Festlig fredag i Gyrstinge

Gyrstinge VVS-trioen med Thomas Olsen (til venstre), Dorit Martlev og Niels Olsen bliver fejret fredag den 17. september. Foto: Gyrstinge VVS
Gyrstinge VVS har haft meget at fejre gennem de seneste par år, men desværre har corona-pandemien som bekendt gjort det svært at holde arrangementer.
Thomas Olsen er udnævnt til øverste chef i Gyrstinge VVS efter at have overtaget aktiemajoriteten i virksomheden i et glidende generationsskifte.
Niels Olsen har inden for det seneste år både haft 70-års fødselsdag og 45-års jubilæum som ejer af den virksomhed, han overtog efter sin far, Gunnar Olsen.
Dorit Martlev kunne i foråret fejre 35-års jubilæum hos Gyrstinge VVS, og både Patrick og Philip har i år også bestået svendeprøven som VVS- og energispecialist.
Fredag den 17. september holder Gyrstinge VVS så åbent hus, hvor både generationsskifte, fødselsdag, jubilæer og bestående svendeprøver vil blive markeret.