Holger Mikkelsen er tiltrådt en stilling som driftsøkonom hos Sønderjysk Landboforening. I sit job får han særlig fokus på energi, klima og bæredygtighed.

Den 55-årige Holger Mikkelsen er uddannet HA-jur fra Aalborg Universitet og har på sit CV undervisningserfaring fra Asmildkloster Landbrugsskole ved Viborg. De seneste to år har han været beskæftiget som driftsøkonom i rådgivningsvirksomheden LHN.

Ud over klima og energi bliver Holger Mikkelsen også en vigtig sparringspartner på griseområdet.

Maja Lund Dalgaard.

Maja Lund Dalgaard.

Derudover er Maja Lund Dalgaard tiltrådt som ny chefsekretær i Regnskab & Skat i SLF.

Efter sin uddannelse som kontorassistent har Maja Lund Dalgaard haft flere job som sekretær i både den private sektor og i det kommunale. Hun kommer fra en stilling som systemadministrator i et fagsystem hos Tønder Kommune. I sommers færdiggjorde Maja Lund Dalgaard kommunomuddannelsen – svarende til en akademiuddannelse.
 

Monica Keller.

Monica Keller.

Og så er Monica Keller tiltrådt som ny regnskabskonsulent i SLF.

Hun blev i 2007 faglært landmand, og i 2021 blev hun færdiguddannet som Agro Business Economist. Hos SLF er Monica Keller som regnskabskonsulent under et traineeforløb. Hun beskæftiger sig blandt andet med årsrapporter, skatteregnskaber samt socialøkonomi.