Nyansættelser i VKST

Rune Rosenkilde Madsen er ansat som ny økonomi- og virksomhedsrådgiver i VKST.

Rune kommer til VKST som nyudklækket agraøkonom og med en baggrund som selvstændig landmand og entreprenør gennem mange år. 

Derudover har rådgivningsselskabet ansat Frederik A. Christensen som specialkonsulent med kontor i Sorø-afdelingen. Han skal i fremtiden rådgive kunder om planteavl og præcisionslandbrug.

Frederik er uddannet agrarøkonom på Dalum Landbrugsskole i 2021 og kommer senest fra en stilling som driftsleder hos Dansk Landbrugs Management. Her har han haft det daglige ansvar for 1.700 hektar markdrift med speciale i graduering af udsæd, gødning og planteværn, ligesom han har stiftet bekendtskab med rækkedyrkning af frø.

Frederik er opvokset på en planteavlsejendom ved Næstved og har mange års praktisk erfaring med planteavl i både ind- og udland. 

Læs også