Lykkensgaard Svineavls 60-års jubilæum blev fredag fejret med et års forsinkelse.
Lykkensgaard Avlscenter på Røsnæs ved Kalundborg havde 60-års jubilæum i 2022. Det blev fejret med et års forsinkelse ved Dansk Svineavls årsmøde i fredags.
Kvalitetsnørder har fået gennembrud med lækkert svinekød
Nuværende ejer Ulrik Olsen havde ikke mulighed for at modtage anerkendelsen sidste år, og derfor blev begivenheden udsat til i år.
Derfor var det med et års forsinkelse, da formand for Landbrug & Fødevarer Gris (LFG), Erik Larsen, overrakte prisen i fredags.
Svineavlen begyndte på Lykkensgaard i 1962 ved Arnold Christensen, hvorefter først sønnen Anders Christensen og senere barnebarnet Tom Christensen overtog gården. Men i 2007 skiftede Tom Christensen svineavl ud med vinavl på Røsnæs, og gården blev solgt i fri handel til Ulrik Olsen, som i dag har avl af landrace og duroc.
Det nye Danavl er en realitet
Erik Larsen anerkendte især Ulrik Olsen og hustruen Henriette Ergemann for at være gode til at ansætte unge elever og oplære dem godt.
- Det er rigtig flot, at der er nogen, der vil påtage sig den opgave, lød det anerkendende fra LFG-formanden.