Thomas Nielsen fra FMR Maskiner i Nykøbing Falster har modtaget en ihærdighedspris som forhandler af Deutz-Fahr.
Det er Deutz-Fahr-importøren Moni Worldwide i Middelfart, der tildelte ham »Årets Ihærdighedspris« som forhander af Deutz-Fahr, og det skete for nylig i festlige rammer under importørens julefrokost .
Med initiativprisen blev Thomas Nielsen belønnet med en check på 1.500 kroner. Thomas Nielsen har været sælger hos FMR Maskiner siden september 2020.